Ny politisk udvikling i Slovakiet, de 40-årige stormer frem

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet: Politik i Slovakiet har været stormombrust. I 1990erne, i årene efter delingen af Tjekkoslovakiet, var Vladimir Meciar og hans parti Bevægelsen for et Demokratisk Slovakiet (HZDS) den ledende kraft. Hans politik skabte modstand i EU og NATO og mod slutningen af 1990erne også i Slovakiet selv.

Efter årtusindeskiftet blev landet styret af forskellige liberale regeringer. Både NATO og EU åbnede dørene, men befolkningen blev efterhånden trætte og i stigende grad utilfredse med de neoliberale økonomiske reformer. Der skabte godt nok økonomisk vækst, men også øget ulighed.

Også de liberale regeringer blev ramt af ”affærer” og skandaler. Dette banede vejen for den dengang 42-årige Robert Fico og hans parti Smer, der vandt valget i 2006. Han lovede opgør med den ”dæmagogi” og ”tomme løfter”. Nu skulle der handles, udviklingen vendes. Siden da er der gået 13 år, og med tiden ændrede Smer karakter. Det blev omdannet til Smer-SD efter sammenlægningen med det slovakiske Socialdemokrati. Smer-SD får i dag mest sine vælgere blandt de ældre og i de mindre byer.

Mordet på journalisten Ján Kuciak og hans forlovede sidste skabte igen opstand mod selve ”systemet”, kom så at sige til at blive Slovakiets politiske ”11. september”.

Et nyt parti Progressivt Slovakiet, oprettet omkring årsskiftet 2017-2018, så dagens lys. Det optrådte ved Europaparlamentsvalget i maj i koalition med et andet nyt protestparti, ”Sammen” (SPOLU). Koalitionen fik 20 pct., blev det største enkeltparti. Smer-SD led det første nederlag siden 2004, hvor Slovakiet for første gang afholdt europaparlamentsvalg. Leder af Progressivt Slovakiet er den 42-årige Ivan Stefunko, formand for ”Sammen” er den jævnaldrende Miroslav Beblavý.

Forud for Europaparlamentsvalget havde de nye partialliancer vundet borgmesterposterne i flere større byer, inklusiv i hovedstaden Bratislava, hvor Matús Vallo, arkitekt og tidligere rockstjerne, nu er borgmester. Herefter fulgte så valgsejren for den 48-årige Zuzanna Caputova ved præsidentvalget. Caputova havde inden da været aktiv i lokalpolitik og viceformand for Progressivt Slovakiet.

Kort sagt, yngre professionelle i 40´erne, født i 1970érne og 1980érne, er for alvor kommet til roret. Der er bestemt også tale om et generationsoprør. Spørgsmålet er, om gejsten og fremgangen holder ved – eller om den ny alliance vil lide samme skæbne som den liberale koalition i 2006 og senere Robert Fico’s Smer-SD.

Mottoet for de nye ledere er ”gør hvad du lover, frygt ikke konfrontationer”, ærlighed skal gå frem for opportunisme og rå magtpolitik. Milos Zverina, kandidat for det yderliggående mener, at valgsejrene for den ny bevægelse mest skyldes medgang i medierne og støtte i de store byer. Bevægelsen mangler program, struktur og erfaring, og det vil skabe alvorlige problemer på sigt. Der er jo tale om politiske ”nyopkomlinge”.

Irena Bihariová, viceformand i Progressivt Slovakiet, gør modsat i et interview (i det polske ”Polityka” 24, 2019) opmærksom på, at Slovakiet er mindre urbaniseret end Polen, støtten vokser også i de mindre byer. Det yderste højere, der ved første runde af præsidentvalget havde en vælgeropbakning omkring 25 pct., har i hvert fald ikke løsningerne på landets mange sociale og økonomiske problemer, mener hun.

Der er parlamentsvalg i Slovakiet næste år. I de seneste målinger står Progressivt Slovakiet til at blive største enkeltparti, tidligere præsident Andrej Kiska’s nye parti står til godt 6 pct., over spærregrænsen på 5 pct. Om der kan dannes en stabil liberal regering efter valget i 2020 er usikkert.