Ny demonstration mod Tjekkiets premierminister i Prag

Bevægelsens plakat, som indkalder til demonstration. Gå af! Foto: Milion chvilek pro demokracii

Tjekkiet: Bevægelsen Million øjeblikke for demokrati afholder tirsdag en ny demonstration imod Tjekkiets premierminister og milliardær Andrej Babis. Til forskel for de seneste demonstrationer i kvarteret Letna og på Wenzelspladsen i Prag vil dagens demonstration ifølge arrangørerne være mere larmende. Demonstrationen er blevet til på baggrund af fornyede beskyldninger om Andrej Babis` påståede misbrug af EU midler.

Ifølge bevægelsens formand Mikulas Minar skal demonstrationen henvende sig til flest muligt mennesker og skal ses og høres.

“Vi har opfordret deltagerne til at tage fløjter, horn og trommer med, siger han.

Bevægelsen har desuden planer om at uddele diverse informationsmaterialer, som gør opmærksom på Andrej Babis` modsatrettede interesser som premierminister og forretningsmand.

En EU undersøgelse, hvis indhold ikke er blevet offentliggjort, har ifølge tjekkiske medier slået fast, at Andrej Babis har en direkte og indirekte indflydelse på de fonde, som styrer hans tidligere virksomhed Agrofert. Agroferts økonomiske interesser har ifølge EU haft indflydelse på Babis` beslutningsprocesser, da han var finansminister eller som premierminister. ota

Share This