Ny bog om pædofili i den katolske kirke, et problem der ”ikke eksisterer”

En kirke i Wroclaw Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Hvorfor udgive en bog om et problem, som ”ikke eksisterer” og er så tabubelagt i Polen som pædofili inden for den katolske kirke? Iflg. registre over pædofilianklagede fra landets justitsminister Zbigniew Ziobro finder vi jo ikke en eneste gejstlig!

En af forfatterne til bogen, advokat Artur Nowiak, der har forsvaret ofre i pædofilisager, siger i et interview til ”Polityka” (nr.6, 2018), at heller ikke kirken i Polen oplyser offentligheden om omfanget af pædofili-overgreb. Der henvises meget ofte til kirkens ”autonomi”.

Holdningen deles reelt af Vatikanet uanset fordømmelserne af pædofili fra pave Frans’ side. Vatikanet mener, at omkring to pct. af præsterne har udøvet seksuelle overgreb mod børn, over 600 skal have fundet sted i Polen. Nogle konkrete sager er dog dukket op i medierne.

Det er ingen hemmelighed, siger Nowak i interviewet, at homosexualitet er ubredt blandt gejstlige. Pædofili-problemet er særlig udtalt i landområderne, omkring 80 pct. af sagerne stammer herfra.

Fra biskopatet i Polen lyder, at pædofili skyldes ”umodenhed”, de fleste benægter deres gerninger, forsvarer sig selv og minimerer problemet. Præster lægger ofte pres på familierne for at få dem til at afstå fra at rejse sager.

Retssystemet i Polen er slet ikke, modsat i flere andre lande, gearet til at tage sig af problemet pædofili. Anklagere kræver kun sjældent dokumenter udleveret fra kirken. I princippet kunne domstolene udstede bøder, hvis relevante dokumenter ikke udleveres. Undertiden henviser politiet til konkordatet mellem stat og kirke, når de undlader.

Hvis der rejses pædofilisager af kirken selv, trækker sagerne typisk ud. Ofte siges til ofrene: gå til præsten selv. Skylden bliver ofte lagt over på ofret. Bogens forfattere kender ikke til tilfælde, hvor ofrene har fået hjælp efterfølgende.

Efter pres fra FN har Vatikanet oplyst, at 882 præster over de sidste 10 år er blevet frataget deres embede, andre former for sanktioner har ramt 2572. Men der er kun få eksempler på dette i Polen.

Kirken føler øjensynligt, at åbne retssager vil skade renoméet. Ordet ”erstatning” nævnes næsten ikke. Opnås der forlig, nævnes dette sjældent udadtil. Professor Ewa Letowska, tidl. ombudsmand/kvinde i Polen, mener, at sanktioner ikke kun bør ramme den enkelte gejstlige, men instititutionen, dvs. kirken selv. Det vil, siger hun, formindske omfanget af mange præsters dobbeltliv.

Share This