Nu er indførelse af atomkraft også officiel polsk politik

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Klimaminister Michal Kurtyka har for få dage siden præsenteret regeringens planer for indførelse af atomkraft i Polen. Frem til 2040 skal der bygges 6 atomkraftenheder. Det fremgår af en analyse i ”Emerging Europe” (9.9.20). Planen skal ses som et led i forsøget på at opfylde EU’s klimamål et stykke ad vejen og sikre høj forsyningssikkerhed.

Indførelse af atomkraft er investeringstungt, men atomkraft udleder trods alt mindre CO2. Brugen af kul til elproduktion skal efter den nye plan reduceres fra i dag 75 pct. ned til et sted mellem 37 og 56 pct. i 2030 og til mellem 11 og 28 pct. ti år efter, i 2040. Kurtyka oplyser, at regeringen vil investere i alt 150 mia. zloty (33.7 mia. euro) i atomkraft.

Den første atomreaktor ser iflg. planen dagens lys i 2033. Polen er et af de få lande i det ”nye Europa”, som ikke bruger atomkraft i dag. Opførelsen af værket i Zarnowiec var begyndt tilbage i 1980erne, men projektet blev standset i 1990 pga. lokale protester. Regeringens plan indeholder også investeringer i off shore vindmøller, men der tales stadig ikke om opstilling af møller på land.

Danmark har trods protester lokalt fået lov til anlægge en underjordisk gasledning, der forbinder Polen og de norske felter. Der satses iflg. planen også på et samarbejde med Japan om ”gas cooled” forskningsreaktorer og produktion af hydrogen.

Polen har i dag Europas mest forurenede byer. Det skyldes primært det fortsat høje kulforbrug. At forbruget af kul skal ned, skyldes også at den er blevet dyrere at udvinde. At ministerpræsident Mateusz Morawiecki ikke udnævnte en person fra den ellers så stærke kul-lobby som ny klimaminister ved at vælge en ”apolitisk” teknokrat peger i retning af et moderat holdningsskift.

Men Polen har stadig ikke, som eneste EU-medlemsland, tilsluttet sig EU’s mål om klima neutralitet i 2050. Kul vil næppe blive helt udfaset som energikilde, selv ikke i 2050. At der satses på atomkraft, er bestemt ikke populært overalt. Danmark får i hvert fald et eller flere ”Barsebäck-værker” på den anden side af Østersøen.