North Stream 2, et ”hot” emne i Tyskland, især efter giftangrebet på Navalnyj

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tyskland/Rusland: I flere år har anlægget af gasledningen North Stream 2 givet anledning til debat både i og uden for Tyskland. Og endnu mere her efter giftangrebet på den russiske oppositionspolitiker Aleksei Navalny. Diskussionen går på, hvordan vi bedst straffer Putin. For USA er interessen primært økonomisk, at standse gasledningen for at give ekstra plads for afsætning af overskydende amerikansk gas (LNG) i Europa. Problemet er, at 94 pct. af projektet allerede er gennemført, og at et stop for North Stream 2 derfor vil ramme især den tyske økonomi endda særdeles hårdt.

Som altid er samspillet mellem politik og økonomi i fokus, når det drejer sig om sanktioner. Hjælper sanktionerne eller rammer de i virkeligheden mest os selv? Det polske ugeskrift ”Newsweek” (40.2020) giver læserne en både god og nuanceret oversigt over debatten. Viceforkvinde for De Grønne, Agnieszka Brugger, har talt for helt at standse projektet. Nobert Röttgen fra CDU, og forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer udelukker det ikke. Indtil nu har Angela Merkel sagt, at projektet er kommercielt, ikke politisk, og derfor skal gennemføres. Sanktioner mod Rusland på grund af Navalnyj sagen ønsker hun gennemført på EU-niveau.

At USA i den grad har forsøgt at standse projektet gør kun sagen mere vanskelig for Berlin. Opbakningen til Trump og USA lige nu er på lavpunktet. USA har som bekendt, uden at rådføre sig med Berlin, trukket 12.000 soldater ud af Tyskland. At Merkel sendte afbud til G-7 topmødet i Washington grundet corona pandemien vakte forargelse i det Hvide Hus.

Tre amerikanske senatorer har i et brev truet med alvorlige sanktioner rettet mod havnen på Rügen, hvor ledningen skal føres i land. I 2017 vedtog den amerikanske Senat ”Countering America’s Adversaries Through Sanctions Act”, der giver ret til at straffe ”USA’s fjender” økonomisk. Fjenden kan meget vel være firmaer i andre NATO-lande. Trump har helt åbent sagt, at de der støtter North Stream 2 er ”fjender af USA”. Tidligere amerikanske sanktioner tvang det schweitzisk-hollandske firma ”Alias” til at trække sig fra North Stream 2. 

Kursen er blevet skærpet under Trump. Obama var også imod projektet, men afholdt sig fra sanktioner. Sanktionere har indtil nu ikke standset projektet, men forsinket det. Tilhængere af gennemførelsen af North Stream 2 peger, ud over de økonomiske følger, på, at North Stream 2 ikke er og bliver eneste eksempel på amerikansk økonomisk pres. I dag er det naturgas, i morgen kan det blive computere, skibe og biler. USA er som bekendt også i handelskrig med Kina.

Arven fra Willy Brandts Ostpolitik, tesen om ”Wandel durch Handel”, dette at økonomiske og menneskelige kontakter fremmer muligheden for at løse konflikter og skabe bedre vilkår for demokrati, har stadig godt fat i den tyske befolkning og i det politiske miljø. Mange mener også, at de menneskelige og diplomatiske kontakter, formidlet via Helsinki-processen, i høj grad bidrog til murens fald i 1989.

De store partier, CDU og SPD, er delt i spørgsmålet. Die Linke og AfD modsætter sig det amerikanske pres. Problemet med gas via Ukraine blev løst gennem en særskilt aftale sidst i 2019. Flertallet af tyskere (55 pct.) ønsker iflg. meningsmålinger ikke at standse North Stream 2. Særlig stor er opbakningen til projektet naturligt nok i delstaterne i det østlige Tyskland.

Danmark er indirekte en del af projektet, da ledningen skal gå også via dansk havterritorium. Der har været politisk skepsis hos mange partier og regeringen over for projektet. Sagsbehandlingerne er blevet forhalet, men nu har Danmark også accepteret selve idriftssættelsen af North Stream 2.

Det er svært, for ikke at sige umuligt at afvise projektet med rent politiske begrundelser og dermed starte en konflikt med Tyskland i denne sag og måske også EU. Iflg. Alexander Frolov, generaldirektør for Ruslands Nationale Energi Institut, har den danske godkendelse ikke den store betydning for, hvornår North Stream 2 bliver helt færdiggjort. Andre helt praktiske forhold spiller ind.  Begyndte arbejdet i morgen kunne opgaven være klaret  i 1. kvartal af 2021. Nu er 3. kvartal mere sandsynligt.