Normandiet formatet, Ukraine villig til indrømmelser

En ukrainsk kampvogn i Donbas Illustrationesfoto:SF

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Ukraine er villig til et ”reasonable compromise” i de kommende forhandlinger om fred, erklærede landets udenrigsminister Vadym Prystyako på en fælles pressekonference 19. november med sin tyske kollega Heiko Maas.

Lederne for Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig skal i december måned mødes for at give fredsprocessen ny dynamik. Det sker inden for rammen af det såkaldte ”Normandiet Formatet”. USA er ikke deltager. Ukraine ser gerne USA som deltager for at styrke sin forhandlingsposition, men interessen herfor er begrænset i Moskva, Berlin og Paris.

Der har ikke været afholdt møde i henhold til Normandiet formatet siden 2016. I 2015 blev der vedtaget en fredsplan på et møde i Minsk, men den plan har ikke ført til de store resultater. Med valget af Volodymyr Zelenskij som præsident er der skabt nyt håb, i de vestlige hovedstæder er ønsket om at få en aftale på plads forstærket.

Det er lykkes Zelenskij at få gennemført en aftale om fangeudveksling og større stabilitet langs kontaktlinjen til Donbas regionen. Derfor vækkes Normandiet Formatet nu igen til live. En ny frossen konflikt skal helst undgås. Den såkaldte ”Steinmeier formel” for fred, som læner sig tæt op ad Minsk II aftalen og som blev foreslået dengang Streinmeier var tysk udenrigsminister, har fået ekstra betydning. Men hans plan fortolkes forskelligt i Kiev og Moskva, og den vækker stærk modstand i nationalistiske kredse i Ukraine.

Problemet er, at også Steinmeiers fredsplan er uklar, når vi når frem til detaljerne. Nationalister ser indrømmelser som ”kapitulation”, især hvis der skal indføres udstrakt selvstyre i Donbas. Mistroen parterne imellem er stadig høj. Også Zelenskij taler om en ”rød linje”, der ikke må overskrides. Porosjenko måtte i sin tid trække sit eget selvstyreforslag tilbage, foreslået som opfølgning på Minsk II aftalen.

Ukraines nu tidligere præsident Pedro Porosjenko kører i dag den hårde linje. I sin præsidentperiode blev han ”krigspræsident”, især derfor tabte han præsidentvalget stort til Zelenskij.

Share This