Ad

Nordmakedonien, et land uden fremtid?

Makedoniens parlament i hovedstaden Skopje Foto: Jens Panduro

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Nordmakedonien: Er Nordmakedonien et land uden fremtid? Det spørgsmål stiller Jacek Pawlicki i en analyse i det polske ”Neewsweek”. Og emnet skyldes frem for alt den massive udvandring, der på det nærmeste dræner landet for arbejdskraft.

I april blev Grækenlands Alexis Tsipras og hans kollega, Makedoniens Zoran Zaev ellers på deres historiske møde i Skopje enige om at afslutte den navnestrid, der havde plaget forholdet mellem de to lande lige siden Jugoslaviens opløsning i begyndelsen af 1990erne. Gennem årene er Makedonien etnisk og nationalt blevet udfordret ikke alene af Grækenland, også af Bulgarien og af albanerne, der har krævet højere status end kun at være et ”mindretal”.

Ohrid aftalen i 2001 skabte noget mere fredelige tilstande mellem makedonere og albanere. En aftale med Bulgarien tilbage i 1990erne fik løst sprogstriden mellem de to lande. Før da var makedonsk blevet betragtet som en bulgarsk dialekt. ”Prespes aftalen”, også kaldt ”Prespa aftalen” løste for nylig op for striden mellem Makedonien og Grækenland.

I fremtiden vil landenavnet være Nordmakedonien, ikke længere Makedonien eller, den officielle betegnelse Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (FYROM). Aftalen vil gøre Makedoniens vej til EU og (især) NATO noget lettere end før. I Bruxelles og Washington er aftalen mødt med begejstring, ja, de to statsministre er ligefrem blevet indstillet som kandidater til at modtage Nobel’s fredspris.

Tsipras og Zaev begyndte deres forhandlinger om en afslutning på navnestriden for godt et år siden. Den har, som beskrevet i en analyse i ”New Eastern Europe”, også åbnet op for langt større samhandel og flere græske investeringer i Nordmakedonien. Med afslutningen af navnestriden kan Grækenland nu i højere grad koncentrere sig om forholdet til ærkerivalen Tyrkiet. Men Tsipras har fået problemer på hjemmefronten. ANEL, det nationalistiske parti har i protest forladt regeringen, og aftalen kom kun i hus med et knebent flertal i parlamentet, 153 mod 146.

Grækenland skal have parlamentsvalg til oktober, og oppositionspartiet Nyt Demokrati har vejret morgenluft her efter ”Prespes” aftalen. Præsidentvalget i Makedonien for nylig var i mange henseender en folkeafstemning for eller imod ”Prespes”, og her vandt tilhængerne af aftalen med Grækenland en kneben sejr.

Zoran Zaev vandt regeringsmagten i maj 2017 efter 10 år med Nikola Gruevski, leder af det højrenationale VRMO-DPMNE ved roret. Gruevski var kendt for ”Skopje 2014” projektet med den omfattende ombygning og rekonstruktion af landets hovedstad, med bl.a. bygning af den 22 meter høje statue af Aleksander den Store, marmorfontæner og ”Port Makedonia”, der er noget nær en kopi af triumfbuen i Paris. Gader, bygninger og veje skiftede navn. Lufthavnen blev kaldt ”Aleksander den Store lufthavnen”. Zaev har siden valget lagt en mere pro-EU og atlantisk linje end forgængeren. Tidligere ministerpræsident (Gruevski) blev idømt 2 års fængsel, men flygtede og fik asyl i Ungarn. Han hører som Ungarns Viktor Orbán til den national-konservative lejr.

Den helt store udfordring for Nordmakedonien, skriver Pawlicki, er den store udvandring fra landet af især unge. Allerede fra 15-års alderen begynder de at planlægge at forlade landet og prøve lykken i det langt rigere EU. Problemet med udvandring er også kendt i Serbien, Bosnien-Hercegovia og Kosovo.

Alle landene på Vestbalkan satser på medlemskab af EU, men EU-medlemskabet har meget lange udsigter. Allerede i 2005 fik Makedonien kandidatstatus, men som erfaringerne med Tyrkiet viser, er dette ikke nødvendigvis ensbetydende med et senere fuldt medlemskab af EU.

Alle andre EU-lande og især Frankrig er yderst ”udvidelsestrætte”. For 10 år siden lancerede EU sin naboskabspolitik (ENP), en form for erstatning for fuldt medlemskab, og for 5-år siden lanceredes Berlin-processen, der efter hensigten skulle opgradere EU’s indsats i Vestbalkan. Begge initiativer har kun haft begrænset virkning, dels på grund af få ressourcer, dels langsommelige beslutningsprocedurer.

Skulle Nordmakedonien en dag blive EU-medlem vil udvandringen ikke ophøre. Det viser erfaringerne fra tidligere EU-udvidelser. Men udvandringen vil formentlig skifte karakter. Færre, mener eksperter, vil ikke etablere sig permanent i udlandet, men arbejde kortvarigt.