Nord Stream 2 færdigbygget, status før start

North Stream 2 Foto: Samuel Bailey

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Nord Stream 2 gasledningen har i de seneste år været genstand for mange politiske debatter og kontroverser. Men nu er ledningen langt om længe færdig og i princippet klar til brug. De sidste tekniske detaljer, certificeringer og godkendelser fra EU skal falde på plads. Håbet er, at gasleverancerne til europæiske lande kan på begyndes allerede i år. Projektet må dog ikke stride mod EU’s gasdirektiver, hvilket har skabt en hel del problemer undervejs. Gaslagrene er ved at være tømt i Tyskland og Polen og andre EU-lande.

At Nord Stream 2 bliver forsinket i 1 ½ år har bidraget hertil og i flere europæiske lande skabt frygt for alvorlige problemer i vintermånederne. Gazprom har siden foråret 2021 formindsket eksporten af gas til EU med 20 pct. Spørgsmålet er derfor, om Nord Stream 2 på sigt vil kunne forebygge nedbrud og nye akutte forsyningsproblemer. Det polske ”Polityka” (38.2021) giver på falderebet en udmærket status over projektet. Den lyder i sin korthed:

Nord Stream 2 ledningen er 1233 km. lang strækker sig fra Ust-Luga i Rusland, ned gennem Østersøen og ender i Greifswald i den tyske delstat Mecklenburg. Den vil kunne transportere 55 mia. m3 gas om året.

Rusland har i de seneste år dækket 43 pct. af EU-landenes samlede gasimport.  Målet er at få sænket det tal.

Eksport af gas bidrager med 30 pct. til det russiske statsbudget på indtægtssiden. Mere gas bliver eksporteret til Asien/Kina.

Et muligt alternativ til russisk gas er flydende gas (LNG) importeret fra USA, Quatar og Saudi Arabien. Den udgjorde i 2020 123 mia. m3. Spørgsmålet er om LNG kan konkurrere på pris og miljø. Det sidste er ikke tilfældet, det første er tvivlsomt pga. lange transportafstande. Flere lande, fx Polen, har ikke desto mindre satset på mere import af LNG for at mindske afhængigheden af Rusland.

56 mia. m3 gas blev i 2020 transporteret til Europa via Ukraine. Den faldt med 13 pct. i 1. halvår af 2021.

Fokus har især været rettet mod Tyskland, som afvikler atomkraft i 2022 og kul senest i 2038.

Især de baltiske lande, Polen og Ukraine har været imod Nord Stream 2. Årsagen er geopolitik, frygt for et tættere samarbejde mellem Tyskland og Rusland. Angela Merkel skal ligefrem (i korridorerne) være kaldt ”Frau Ribbentrop”. SPD har lagt vægt på, at projektet skaber dialog og gensidig afhængighed, ”Wandel durch Handel” helt i afdøde Willy Brandts ånd. SPDs kanslerkandidat Olaf Scholz finder det helt naturligt nok, at Polen, Ukraine og de baltiske lande forsvarer det, de betragter som deres egne nationale interesser. USA har han derimod ikke den store respekt for.

Washington kritiserer Tyskland for at importere olie og gas fra Rusland, samtidig med at USA øger olieimporten fra Rusland. Sanktionerne over for Rusland er ophævet. USA vil hellere importere olie fra Rusland end fra Iran og Venezuela. Den polske udenrigsminister Zbigniew Rau er også vred på USA. Amerikanerne ringede ikke engang til os, da de indgik aftalen med Tyskland og accepterede projektet, siger han.

Polens præsident Andrzej Duda modtog ikke Angela Merkel, da hun for nylig var på afskedsvisit i Warszawa. Det var ikke tilfældigt, at Washington skal have bedt Ukraine om at ”holde mund” om Nord Stream 2. Det er stort set overholdt. Men Ukraine har reageret ved at tilnærme sig Kina politisk og økonomisk! Rusland siger, at Rusland er villig til at eksportere gas via Ukraine også efter 2024, hvor den nuværende kontrakt om transit udløber, dog forudsat efterspørgslen i Europa er stor nok. Tyskland har lovet at arbejde for det og ydet økonomisk støtte til Ukraine.

Share This