Navalnyj er ikke længere “samvittighedsfange” for Amnesty International

Alexej Navalnyj Foto: Putnik

Rusland: “Amnesty anser Aleksei Navalny for at være en samvittighedsfange, som straffes udelukkende for sit fredelige politiske engagement. Kræv, at de russiske myndigheder løslader ham med det samme!”

Denne tekst står tirsdag aften på Amnesty.dk`s hjemmeside. Spørgsmålet er, hvor længe teksten bliver stående.

Amnesty International (AI) har tirsdag omstødt sin beslutning om at inkludere den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj som en samvittighedsfange. Årsagen er ældre udtalelser fra Navalnyj, som AI advokater vurderede som hadefulde.

Det er kun få dage siden dommen, der sendte Navalnyj i fængsel. I denne tid er Navalnyj blevet angrebet af Grigory Javlinskyj, tidligere leder af partiet Jabloko, som Navalnyj var medlem af.

Grigory Javlinskyj kalder Navalnyj for en populist og en nationalist og minder ham om, at han under den russisk-georgiske krig kaldte georgierne “gryzuny”, dvs. gnavere .

Det er uklart, hvorvidt Javlinskyjs udtalelser har haft betydning for den ændrede holdning hos Amnesty. AI fortsætter dog med at kræve Navalnyjs løsladelse. ota

Share This