Navalnyj dømt til 3,5 år i fængsel

Oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj Foto: Bogomolov PL

Rusland: En domstol i Moskva sendte tirsdag den russiske oppositionsleder Alexej Navalnyj i fængsel, efter at have ændret Navalnyjs tidligere 3,5-årige betingede dom til en ubetinget dom. Ifølge russiske medier vil ​​dommen bliver fratrukket den tid, hvor Navalnyj var i husarrest. Det betyder, at Navalnyj skal tilbringe to år og otte måneder bag tremmer.

Navalnyj er blevet dømt i forbindelse med en tidligere sag fra 2014, hvor han fik en betinget dom på 3,5 års fængsel for påstået underslæb på 26 millioner rubler (ca. 2,6 millioner kroner) fra den russiske afdeling af det franske kosmetikfirma Yves Rocher. Anklagemyndigheden bad retten om at sende Navalnyj i fængsel for at have overtrådt betingelserne i dommen. Forsvaret argumenterede med, at Navalnyj ikke kunne møde op til de krævede kontrolbesøg, fordi han blev behandlet i Tyskland for forgiftning. Forgiftningen blev bekræftet af vestlige laboratorier og Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben, men Rusland benægter det. Rusland afviser også påstanden om, at Navalnyjs likvidation blev beordret direkte af præsident Vladimir Putin, og at han blev forgiftet af FSB.

Navalnyj sagde ved retssagen, at han er blevet dømt for en dødelig fornærmelse, han havde begået ved at overleve “Putins forgiftning”. Han kaldte samtidig Putin for “underbukserforgifteren”.

”Hele vores land lever uden nogen perspektiver. Det forsøger at tilsløre det ved sådanne eksemplariske retssager. Jeg håber frem for alt, at folk ikke vil se denne proces som et signal om, at de skal være bange. Alt dette er et tegn på svaghed. De kan ikke lukke millioner af mennesker inde. Der kommer et øjeblik, hvor folk vil indse det. Og et sådan øjeblik vil komme, fordi de bor i et meget rigt land, men de mærker ikke noget til det, “sagde Navalnyj ved retssagen.

Navalnyj tilhængere i Moskva og Skt. Petersborg har protesteret hele dagen imod dommen. Ifølge russiske medier har politiet tilbageholdt mere end 500 Navalnyjs tilhængere. Navalnyjs team opfordrede til yderligere protester straks efter domstolens afgørelse. Omkring 23:00 lokal tid marcherede omkring 2.000 demonstranter gennem den russiske hovedstads centrum, rapporterede Medusa-serveren.

Kort efter dommen opfordrede USA, Tyskland, Storbritannien og flere andre lande til en øjeblikkelig løsladelse af Navalnyj. Ifølge den tyske udenrigsminister Heiko Maas er dommen et “bittert slag” for retsstaten i Rusland. ota

Share This