NATOs østflanke, omrokeringen af amerikanske soldater i Europa

Amerikanske soldater, her på vej i gennem Tjekkiet i marts 2015 Foto: Karel Rybka

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: Sidst i juli måned fik vi meldingen om, at USA agter at tilbagetrække yderligere 12.000 soldater fra Tyskland. Den beslutning har siden været ivrigt diskuteret. Er vi vidner til NATOs endeligt? Reaktionen fra tysk side var forsigtig, fastslår det polske Center for Øststudier (OSW) i en analyse (14.8.20).

De tyske Länder der i særlig grad berøres af fraflytningen, Bayern, Baden-Würtenberg, øvre Rhinland og Hessen, har naturligt nok udtrykt sig mest skeptisk, for disse Länder vil uundgåeligt miste en del arbejdspladser grundet tilbagetrækningen. På landsplan er partierne delte. AfD og Linke støtter den størst mulige reduktion af den amerikanske militære tilstedeværelse. Og SPD har talt om at minimere import af våben fra USA som konsekvens af beslutningen i Washington. 

Op til murens fald i 1989 var ikke mindre end 250.000 amerikanske soldater udstationeret i Vesttyskland, efter genforeningen faldt tallet til 112.000 allerede i 2004. Den sidste store reduktion fandt sted under præsident Barack Obama. Efter hans afgang var der blot 35.000 militært personel og 11.600 civile tilbage i Tyskland. Enhederne i Tyskland har for en meget stor del været møntet på aktioner i Afrika og Mellemøsten, især Irak, Afghanistan og Libyen. Det behov bliver formentlig mindre i takt med, at USA mere og mere orienterer sig mod Asien og konflikten med Kina.

En del af styrkerne i Tyskland skal flyttes til Polen samt til Italien og Belgien, dog i et mindre omfang. I Bonn er det en udbredt frygt, at styrkelsen af østflanken og øget amerikanske tilstedeværelse i Polen og de baltiske lande øger spændingen mellem NATO og Rusland. Den øgede amerikanske tilstedeværelse i Polen er forhandlet bilateralt mellem Polen og USA, uden om Berlin og NATO. Vælges Joe Biden til amerikansk præsident i november vil der ske ændringer i den amerikanske politik, men tendensen i amerikansk udenrigspolitik vil være uændret, hedder det i analysen fra OSW. 

Som sagt er partierne i Tyskland på landsplan delte i spørgsmålet. Det gælder også den tyske befolkning. En måling fra YouGov bestilt af det tyske nyhedsbureau DPA viser således, at 32 pct. af samtlige adspurgte er for fortsat udstationering af amerikanske styrker, 47 pct. eller en del flere ønsker de amerikanske styrker ud af Tyskland.

Ikke overraskende er der flest tilhængere blandt dem, der stemmer på CDU (45 pct.). Blandt SPDs vælgere ønsker 42 pct. færre amerikanske styrker, blandt de Grønnes og FDPs 52 pct. og blandt AfDs og Linke’s vælgere endnu flere, henholdsvis 61 og 70 pct.. Kort sagt, krav om fortsat amerikansk militær tilstedeværelse er ikke en vindersag i Tyskland.

Share This