NATO skal have ny generalsekretær, men hvorfra?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Nato: Inden længe skal inden længe vælge ny generalsekretær. Jens Stoltenberg vil ikke denne gang forlænge sin embedsperiode. Efter planen skal valget af ny generalsekretær være på plads før NATO topmødet i 2024, der markerer 75 året for NATOs oprettelse. 31 lande skal være enige. De to sidste generalsekretærer har været fra Norden, danske Anders Fogh-Rasmussen og norske Jens Stoltenberg. Førstnævnte havde problemer med at blive godkendt af Tyrkiet pga. sin opbakning til Muhammed tegningerne.

Landene fra det ny Europa, Baltikum, Central-og Østeuropa må stå for tur, mener en del. En af de mange muligheder er Finlands tidligere ministerpræsident Sanna Marin, der som bekendt har stået for en benhård linje over for Rusland. Det har har gjort hende populær i det der kaldes “retfærdighedslejren”, også kaldt “hardlinerne”. En anden mulig kandidat kan være Slovakiets præsident Zuzana Caputova. Nuværende ministerpræsident Inrida Simonyte i Litauen, en tredje. Fjerde og femte mulighed er de to tidligere ministerpræsidenter, Litauens Dali Grybauskate og Kroatiens Kolinda Grabar-Kitarovic.

Iflg. “Foreign Affaires” er Kaja Kallas, Estlands ministerpræsident, og Hollands ministerpræsident igennem mange år, Mark Rutte også inde i overvejelserne, ganske som Canadas finansminister og vicepremierminister Chryslii Freeland. Sidstnævnte har ukrainsk mor og derfor været meget engageret i krigen i Ukraine, står for den hårde linje. Storbritanniens eks-premierminister ministre Theresa May og Boris Johnson har været nævnt, vel kun “for sjov”. Valg af Johnson ville ikke møde modstand i Ukraine.