NATO sender også tropper til Rumænien

NATOs generalsekrtær, l Jens Stoltenberg. Foto. NATO

NATOs generalsekrtær, Jens Stoltenberg. Foto: NATO

Ikke kun de baltiske lande og Polen får tilført NATO-tropper; det gør Rumænien også. Det besluttede NATOs forsvarsministre på et møde i Bruxelles tirsdag. Den formelle beslutning vil blive truffet på NATO-topmødet i Warzawa i næste måned.

“Vi vil træffe beslutninger om en skræddersyet tilstedeværelse i den sydøstlige region, med et landbaseret element opbygget inden for rammerne af en multinational brigade i Rumænien,” sagde Stoltenberg, da mødet gik i gang.

Stoltenberg besøgte i sidste måned Rumænien og takket landet for dets indsats som vært for flere NATO-faciliteter, og dets beslutning om at øge forsvarsudgifterne til to procent af BNP; et mål som alle NATO-landene har aftalt indbyrdes. Ved samme lejlighed var Stoltenberg med til at indvi en ny Aegis Ashore-missilbase i Rumænien; en base som indgår i NATOs ballistiske missilforsvar, og som Rusland har protesteret kraftigt over.

U.G.

 

Share This