Ad

Nationalisme spøger fortsat i kulissen i Bosnien-Herzegovina

Fortiden spøger fortsat i Bosnien-Herzegovinas hovedstad Sarajevo Illustratinsfoto: Ota Tiefenböck

Af Filip Bekic, afdelingsformand DSU Kolding 

Bosnien-Herzegovina: Efter endnu et valg i nationalismens tegn. Kan man spørge sige selv. Hvad kommer der til at ske i Bosnien? Mit svar er desværre ingenting! 23 år efter Dayton aftalen blev underskrevet er det kun gået den forkerte vej i Bosnien Hercegovina.

De tre befolkningsgrupper kroater, serbere og bosniakker er splittede som aldrig før. Nationalismen har ført til had og splittelse. Mens politikerne skændes om national symbolpolitik, flygter unge og børnefamilier i massevis ud af landet.

Den nyvalgte præsident for den kroatiske del af landet Zeljko Komsic har mødt meget modstand for sine ideer om den såkaldte ”Gradjanska opcija”. Oversat til dansk betyder det ”Borgerens valg”.

Komsic er fortaler for at man først er menneske og statsborger i Bosnien og derefter kroat, serber eller bosniak. Hans ideer har mødt meget modstand, da det er i modsætning til specielt den serbiske og kroatiske del af befolkningen som slet ikke føler sig som bosniere, men mere som kroatere eller serbere.

Komsic er også blevet angrebet af den kroatiske premierminister Andrej Plenkovic som ikke mener at Komsic repræsenterer kroaterne i Bosnien og at han primært er blevet valgt af muslimske bosniakker. Komsic har svaret igen, med at sige at han er legitimt valgt og at Kroatien og Serbien ikke skal blande sig i bosnisk indenrigspolitik.

Bosnien-Herzegovina er dybt splittet og mange kroatere ser Komsic som en forræder, fordi han trods sin kroatiske afstamning kæmper for at Bosnien skal være et land, med et folk, hvor der er plads til alle religioner og etniciteter.

Komsics vej er den eneste måde Bosnien kan overleve på. I 23 år har nationalismen slået fejl og splittet landet mere. Hvis denne politik fortsætter, vil Bosnien på sigt falde fra hinanden.

Kommentarer