Morawieckis nye rolle som moralens vogter
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen: Før krigen i Ukraine var Polen meget ilde set i Bruxelles, men med krigen i Ukraine blev Polen med ét en yderst vigtig frontliniestat. Våben fra Vesten kanaliseres i store mængder via Polen. De fleste flygtninge fra Ukraine tager til Polen eller via Polen til andre EU-lande. Sanktioner mod Polen tales der derfor ikke om lige nu i EU. Dertil er Polen, modsat Ungarn, alt for vigtigt for EU og også for NATO.
Det er den polske regering helt klar over. Polens ministerpræsident Madeusz Morawiecki har derfor skiftet både rolle og politisk stil. Før krigen var han betragtet som teknokrat og som den, der udarbejdede og derefter omsatte regeringens økonomiske planer i praksis. Han blev valgt som ministerpræsident i januar 2018 og har lige siden haft Jaroslaw Kaczynski´s opbakning. Kaczynski er stadig leder af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), regeringspartiet. Før valget i 2015 havde Morawiecki haft tilknytning til Borgerplatformen (PO), Donald Tusks parti, men det forhindrede ham ikke efterfølgende at gøre politisk karriere under Kaczynski.
Der har hen ad vejen reverseret rygter om hans afgang, men Kaczynski har ikke ønsket ham udskiftet. Og slet ikke nu, efter den russiske invasion af Ukraine. Kaczynski har endda kaldt Morawiecki ”den dygtigste (”najdolniejczy”) person i polsk politik”. Krigen har ændret Morawiecki’s måde at kommunikere med omverdenen. Han har ført sig frem som ”moralens vogter” og i skarpe vendinger angrebet lande, både regeringer og topledere, for at have været alt for eftergivende over for Vladimir Putin. Polen, siger han, har altid anbefalet en hård linje over for Rusland.
Han har indtil nu ikke haft samme held med at kommunikere over for omverdenen som Ukraines præsident Volodymyr Zelensky. Som tidligere omtalt i mreast.dk førte angreb på Frankrig til voldsomme meningsudvekslinger med Emmanuel Macron, der til gengæld beskyldte Macron for antisemitisme og støtte til pro-Putin højrepartier i Europa, også under præsidentvalgkampen i Frankrig.
Morawiecki og regeringen i Warszawa har problemer med at føre sig frem som Europas moralske supermagt. Som omtalt i en fin analyse i det polske ”Polityka” (18.2022) har Polen siden 2015 og helt frem til 24. februar 2022 bestemt ikke ført pro-ukrainsk politik. Tværtimod har politikken over for Ukraine været kendetegnet ved udbredt arrogance, følelse af overlegenhed og mistillid. De historiske modsætninger de to lande har afgjort spillet en rolle. Morawicki´s besøg hos Zelensky for nogle uger siden i selskab med andre ledere fra Centraleuropa var hans første siden han trådte til for nu mere end 4 år siden!
Regeringen bruger tydeligt krigen i Ukraine i propaganda øjemed, dyrker ”puti-inflacja”, siges det. Dette skal ses som et forsøg på at flygte fra de alvorlige problemer på hjemmefronten, frem for alt de voksende økonomiske problemer. Inflationen er på vej mod de 16 pct., statens gæld stiger voldsomt og den økonomiske vækst daler. Regeringen har haft store problemer med at få opbakning til sin økonomiske plan (”polski lad”), som er ændret i flere omgange. Dertil kommer de stærkt voksende militærudgifter og udgifter forbundet med modtagelse indkvartering og integration af så mange flygtninge fra det krigshærgede Ukraine.
Der skal være valg i Polen senest om et år. Det har stor betydning både internt og over for omverdenen. At dømme efter meningsmålingerne har krigen i Ukraine standset tilbagegangen for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Enkelte målinger giver partiet en mindre fremgang, men ikke mere end det.