Ad

Monument for Vlasov? Meningerne er delte

Andrej Vlasov Foto: Narodowe Archiwum Cyfrowe

Tjekkiet: Byen Reporyje, som er en del i den tjekkiske hovedstad Prag, har planer om at opføre et monument for Den Russiske Befrielseshær( DRB), den såkaldte Vlasov-hær. Det har skabt en del diskussioner i Tjekkiet og en stor vrede i Rusland. Ligeledes tjekkiske historikere er uenige. DRB`s indsats i Prags befrielse er dog et faktum, skriver nyhedsserver Novinky.

Ifølge historiker Jan Rychlik, ekspert i de slaviske landes historie, er det ikke korrekt, som det blev sagt i den russiske tv-station Rossija 1, at DRB`s gerninger blev bedømt ved Nürnberg processen. Ifølge ham blev opgøret med Vlasov-hæren regnet som et intern sovjetisk anliggende og ikke behandlet i Nürnberg.

Historiker Pavel Zacek støtter et monument for DRB i Reporyje. Ifølge ham forsøger Rusland blot at politisere sagen. Historiker Zbynek M.Duda understreger, at DRB havde Reporyje som et sæde under befrielsen af Prag. Et monument for DRB, som uden tvivl har haft en afgørende betydning for befrielsen af Prag, er ifølge ham kun en beslutning borgerne i Reporyje kan træffe, ikke noget Rusland skal blande sig i.

Historiker David Svoboda fra Det Tjekkiske Institut for totalitære regimer betegner sagen som en fortsættelse af striden omkring Konev statuen i Prag og russisk test af, hvor langt russiske myndigheder kan gå i Tjekkiet.

“Konev har ikke befriet Prag, mens de mennesker som faldt for Prag bliver kun husket på lokal, Reporyje niveau. Vlasov-hærens andel i Prags befrielse er uden diskussioner. Som den eneste militære enhed, var de på opstandens side i en tid, hvor den risikerede tilintetgørelse. De har kæmpet for strategiske steder, som lufthavnen i Ruzyne og har hindret tyske soldater i deres fremgang, siger han og tilføjer:

“Den Røde Hær gav amerikanerne, som stod klar til at fortsætte mod Prag, natten før opstanden i Prag, løgnagtige oplysninger for at sikre Stalins indflydelse i området. Prag blev en del af de “sovjetiske befriers” magtspil og potentielt dømt til Warszawas skæbne. Vlasov-hæren, “kollaboratører med Hitler” reddede tjekkiske liv, siger Svoboda.

Den amerikanske hær under ledelse af general George Patton var parat til at indlede sin march mod Prag, men måtte stoppe ved Pilsen, da Eisenhower ikke støttede amerikanernes fremgang og vil overholde demarkationslinien aftalt af Sovjetunionen og USA. 

Historiker Jan Rychlik mener dog, at det er forkert at fejre DRB som helte.

“General Vlasov var en forræder og har fortjent sin straf (Vlasov blev henrettet af sovjeterne efter anden verdenskrig). Det samme gælder alle sovjetiske fanger, som blev en del af DRB, siger han.

Ifølge ham er der ikke nogen lande i verden, som forhandler med soldater som under en krig skifter side. Alle hære i verden kender kun en straf for den slags: Dødsstraf, siger Rychlik.

Ligeledes Tjekkiets præsident Milos Zeman er afvisende overfor et monument for DRB.

“Vlasov-hæren har et dobbelt ansigt. Det er rigtigt, at de var hjulpet til at redde Prag. Men det er også rigtigt, at de før var forrædere af deres eget land. Nu er det så et spørgsmål om, hvorvidt nogle positive dage, bogstaveligt nogle dage, kan retfærdiggøre deres forræderi. Personligt synes jeg, at den slags skal ikke glemmes, siger Milos Zeman til TV Barrandov.

En meningsmåling blandt læserne i Novinky viser, at ligeledes læserne er afvisende overfor idéen om et monument for Vlasov, her svarer 64,5 procent nej til et monument, mens 29,2 siger ja. ota