Moldovas regering træder tilbage
Moldova: Moldovas regering, ledet af Maia Sandu må træde tilbage. Den 12. november vedtog parlamentet et mistillidsvotum til regeringen med stemmerne 101 for og blot 63 imod. Forslaget om mistillid var fremsat af Moldovas Socialistparti (PSRM).
Sandu’s regering fik kun en levetid på fem måneder. Sandu er leder af ACUM alliancen. Den nye meget skrøbelige regering blev oprettet i juni på initiativ af pæsident Igor Dodon. Den erstattede den tidligere regering ledet af oligarken Vlad Plahotniuc. Regeringsskiftet blev hilst velkommen både i Bruxelles og Moskva. Hurtigt efter opstod der intern uenighed. Og for at gøre ondt værre afviste præsidenten her fornylig Sandu’s forslag om reformer af retssystemet.
Præsident Igor Dodon vil foreslå en ny ministerpræsident, som herefter har 90 dage til at få dannet en regering. Den nye politiske krise i Moldova vil forringe Moldovas muligheder for at opnå finansiel støtte fra EU, og krisen behager heller ikke Rusland. søren.riishøj