Moldova under socialistisk regering og præsident

Moldovas hovedstad Chisinau Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Moldova: I november 2019 fik Moldova en ny regering ledet af den formelt partiløse Ion Chicu. Regeringen, skriver Kamil Calus i en analyse for det polske Center for Øststudier (OSW, 28.2.20), er dog reelt kontrolleret af landets præsident Igor Dodon fra det pro-russiske parti Republikken Moldovas Socialister (PSRM). Chicu har da også ligesom flere andre nye ministre tidligere været politisk rådgiver for præsidenten.

Hermed ophørte det fem måneder lange politiske eksperiment, Maja Sandus’ provestlige blok med ACUM og socialister. En koalitionsregering blev oprettet juni 2019, men fik en kort levetid. Nu har socialisterne så fået regeringsmagten uden ACUM blokken, og det kan betyde ændringer i den førte politik, for eksempel i forhold til EU og NATO og opklaring af forskellige politiske skandaler om korruption. Vi bliver formentlig vidner til en flervektor politik, dvs. en satsning på gode relationer på samme tid til Vesten, Rusland og Kina, sådan som ønsket af præsident Dodon. Dodon’s position er ikke stærk, han er afhængig af støtte fra det Demokratiske Parti (PDM).

At oppositionen fremstår splittet øger chancen for genvalg af Dodon. Det er på indeværende tidspunkt ikke sikkert, at den provestlige koalition ACUM vil kunne enes om en fælles kandidat før præsidentvalget.  At tidligere minister og leder af det liberal-demokratiske parti (PLDM), Vlad Filat er løsladt fra fængslet gør kun politik i Moldova mere usikker og turbulent. Filat blev dømt for involvering i en bankskandale, tyveri af ikke mindre end 1 mia. dollar fra Moldovas banker tilbage i 2014.

Den umiddelbare årsag til regeringen Sandus fald i november sidste år var en strid om udnævnelse af en ny generalanklager (”rigsadvokat”). Den daværende justitsminister annullerede den indstilling, som den nedsatte kommission for udnævnelse var kommet frem til. Sandu forsøgte sig med en ny udnævnelsesprocedure, men kunne ikke opnå et flertal for det. I den sag kom hun i åben konfrontation med præsident Dodon og det socialistiske parti (PSRM).

Spørgsmålet om posten som chefanklager er nært forbundet med spørgsmålet om kontrollen over retssystemet i bred forstand. Emnet har haft stor betydning under opgøret med oligarken Plahotniuc og hans Demokratiske Parti (PD). 

Socialistpartiet (PSRM) er også beskyldt for tætte relationer til Rusland, iflg. regeringskritiske medier har PSRM løbende modtaget store beløb i støtte fra Kreml. Frygten for en retssag i den sag har kun bidraget til at forstærke den politiske kamp om kontrol over retssystemet.

Den ny regering forsøger at fastholde en økonomisk politik, der ikke bringer for store problemer i forhold de internationale finansielle institutioner, fx Den Internationale Valutafond (IMF), og naturligvis EU. EU står for 80 pct. af de udenlandske investeringer i landet og for 65 pct. af eksporten. Men balancegangen mellem Rusland og EU, multivektorpolitikken, er bestemt ikke let at omsætte i praksis.

Dodon har således beskyldt EU-ambassadører fra EU for at misinformere om forholdene i landet. Under et besøg i Moskva hurtigt efter udnævnelsen rejste Chicu til Moskva og fik her stillet lån og kreditter i udsigt, ligesom Rusland udviser interesse i at investere i infrastruktur i Moldova, fx havne.

EU er i et dilemma. Åben konfrontation med Dodon og Chicus’ regering vil uundgåeligt bringe Moldova endnu tættere på Moskva, dersom regeringssamarbejdet holder og Dodon bliver genvalgt. Forholdet mellem EU og Rusland er i dag et ”nul-sum” spil, og det rammer Moldova hårdt.     

Share This