Ad

Mødet mellem Macron og Putin bekymrer polakkerne

Emmanuel Macron Foto: Copyleft

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Rusland: Mødet mellem Emmanuel Macron og Vladimir Putin mandag i Forcie Bregancon kommenteres ivrigt både i og uden for Frankrig. Blandt landene i det ”ny Europa” følges mødet særlig opmærksomt i Polen. I det polske dagblad ”Rzeczpospolita” giver Jedrzej Bielecki læserne en god analyse og en gennemgang af debatten i franske medier.

Mødet finder sted fem dage før G-7 mødet i Biarritz. Så mødet i Bregancon er et signal om, at G-7 igen kan blive til G-8; at Rusland kan vende tilbage, forudsat at bestemte krav bliver opfyldt. Rusland blev udelukket fra G-8 i 2014 i kølvandet på annekteringen af Krim.

EU er lige nu hårdt ramt af Brexit og af den politiske krise i Italien og ustabilitet i Tyskland, hvilket har styrket Macron og indirekte også Putin. Drømmen om at indtage en lederrolle i Europa er slet ikke ny i Frankrig; den oplevede vi til fulde i sin tid under general de Gaulle, der som Macron i dag ønskede at selvstændiggøre Europa i forhold til USA. Spørgsmålet er dog, om Macron kan tvinge Putin til indrømmelser overhovedet, om Putin ikke prioriterer relationerne til Donald Trump og Xi Jinping højere.

Møderne hidtil mellem Putin og Trump har jo ikke været resultatløse, og genvælges Trump kan han jo mere frit indgå aftaler med Putin – og det uden at inddrage Europa overhovedet. Og den tættere alliance mellem Kina og Rusland er lige nu urokkelig.

Mange emner vil være på dagsordenen, når Macron og Putin mødes: Iran, Syrien og Ukraine frem for alt. Iran er både en samarbejdspartner og konkurrent for Rusland, men Rusland kan næppe optræde som mægler i den løbende konflikt mellem USA og Iran. I Syrien standser Rusland næppe offensiven i Idlib regionen, men Rusland ser gerne en ende på sit militære engagement.

Rusland og Frankrig er da heller ikke uenige på alle punkter, når det gælder en deeskalering i Syrien. Rusland rokker sig ikke en tøddel, når det gælder Krim. Men i spørgsmålet om fastholdelse af Minsk II aftalen og give øget selvstændighed for Donbas regionen har Rusland og Frankrig visse fælles interesser. Det er velkendt, at Rusland har en pæn opbakning blandt franske de politikere og partier og ikke mindst i erhvervskredse.

Vigtigt for Putin er at vise, at Rusland ikke er isoleret politisk, men en magtfaktor der skal tages hensyn til. Ikke mindst derfor drager han til Frankrig. I 2017 mødtes han med Macron i Versailles, ministerpræsident Dmitri Medvedjev besøgte sin franske kollega Edouard Philippe, og Macron var det år gæst på det økonomiske ”topmøde” i St. Petersborg.

Mødet mellem Macron og Putin hilses ikke velkomment i Polen. Warszawa frygter, at Macron vil drage til Moskva 8. maj og her deltage i højtideligheden for 2. verdenskrigs afslutning. Polakkerne ved endnu ikke, hvem Frankrig sender til Polen i forbindelse med markeringen af 80-året for 2. verdenskrigs udbrud.

De diplomatiske relationer mellem Moskva og Warszawa er på frysepunktet. Det samme gælder relationerne mellem Frankrig og Polen. Polen vægter USA højere end Europa og køber også deres våben her. Frankrig er også i front, når det gælder sanktioner rettet mod ”ulydige” EU-lande fra øst.

Samme ”kulde” oplever vi ikke i forholdet Paris og Moskva. Rusland-strategierne er i det hele taget meget forskellige i Paris og Warszawa. Rusland og Frankrig har oplevet protestdemonstrationer, vigtigt for Putin er at inddæmme dem, før han forhandler med vestlige ledere. Men at der demonstreres i gaderne i Moskva, er ikke som sådan et problem for Macron.