Migrantkrisen: Bulgarien styrker grænsekontrol

Illustrationsfoto: FB

Illustrationsfoto: FB

Af Jens Kjær Nielsen

Bulgarien: Bulgarien har styrket grænsekontrollen til Grækenland, med soldater. Det skyldes de mere end 1000 migranter, som angiveligt er forsvundet ved evakueringen af den illegale lejr Idomeni i det nordlige Grækenland. Lederen af den bulgarske grænsepoliti, Antonio Angelov, fortæller at grænsepolitiet har tilbageholdt 96 migranter, som havde passeret grænsen illegalt. Størstedelen som havde gemt sig i et godstog, blev omgående sendt tilbage til Grækenland. Det skriver Salzburg Nachrichten i dag.

Bulgarien har et grænsehegn ved den tyrkiske grænse, men intet hegn mellem Bulgarien og Grækenland. Regeringen i Sofia er nu klar til at opsætte trådhegn til Grækenland, hvis det viser sig nødvendigt.

I Grækenland er der ifølge UNHCR fortsat mere end 54.000 migranter, som håber på, at de en dag kan komme til Europa. Bulgariens grænsebeskyttelse har betydning for, hvor mange migranter der vil ankomme til Tyskland og Nordeuropa.

Ifølge de sidste tal fra UNHCR, så kommer der fortsat dagligt mellem 100 og 200 migranter til Østrig og Ungarn, for så at fortsætte videre mod nord. En del af disse, er kommet fra en rute via Bulgarien.

Share This