Migranterne på vej mod den græske grænse

Illustrationsfoto: -Joachim Seidler

Migrantkrisen: Omkring 300 mennesker i den nordvestlige tyrkiske provins Edirne er begyndt at marchere mod den græske grænse, efter at den tyrkiske regering har varslet, at Tyrkiet ikke længere vil hindre migranterne i at krydse grænsen til Grækenland, skriver den tyrkiske avis Hürriet.

Ifølge avisen består gruppen af syriske, iranske og irakiske statsborgere. Der er desuden rapporteret om, at der i byen Dikili i Izmir provinsen, gør 160 migranter og flygtninge klar til at sejle til Grækenland.

Ifølge avisen Sabah er beslutningen om at lade migranter og flygtninge rejse videre mod Europa truffet ved et møde i det tyrkiske sikkerhedsråd med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen.

Ifølge AFP er tyrkernes beslutning foreløbigt ikke meldt ud officielt. Talsmand for Tyrkiets regering sagde dog torsdag aften, at Tyrkiet ikke længere er i stand til at holde migranter og flygtninge tilbage. ota 

Share This