Merkel giver grønt lys for retssag mod satiriker

Af Uffe Gardel

Den tyske regering siger ja til, at statsadvokaten kan rejse sag mod en tysk TV-satiriker. Det meddelte forbundskansler Merkel fredag middag.

Hun understregede at regeringen ikke dermed har taget stilling; det handler alene om,  at det “ikke er regeringens opgave, men statsadvokaturens og domstolenes opgave af afveje den ramtes og andres personlige rettigheder mod pressefriheden og den kunstneriske frihed,” sagde hun.

Hun bebudede også, at den relevante paragraf i straffeloven nu skal afskaffes. Det drejer sig om paragraf 103, som hjemler op til fem års fængsel for at krænke et udenlandsk statsoverhoveds ære. Paragraffen har været hårdt kritiseret i debatten om sagen, og den kan kun anvendes efter godkendelse fra regeringen.

Det fremgår, at regeringskoalitionen som udgangspunkt ikke var enig.

Det, som nu er ved at blive Tyskland egen muhammedtegningssag, tog fart 31. marts, da TV-satirikern Jan Böhmermann i et satireprogram på ZDF læste et smædedigt om Erdogan. Et virkelig groft digt, hvor den tyrkiske præsident anklages for både at lugte ubehageligt og at kneppe geder. ZDF hr fjernet udsendelsen fra sit mediatek på nettet, men her er et link til et site hvor man stadig kan læse det. Og det er altså ikke for tysktalende børn; så er det sagt.

Hvad ville Böhmermann dog med det? Jo, han ville vise Erdogan, hvad man kan blive nødt til at finde sig i af hån, spot og latterliggørelse i et demokrati. Erdogan havde nemlig reageret umådeligt ømskindet på en tidligere satire. 17. marts, altså 14 dage tidligere, havde TV-stationen das Erste nemlig bragt en satirisk sang om Erdogan, som gik jorden rundt viralt, men også resulterede i at den tyske ambassadør i Ankara blev kaldt til skideballe. Nu ville Böhmermann vise tyrkerne, at det kunne blive meget værre endnu.

Böhmermanns sjofle sang, og Erdogans forudsigelige reaktion på den, har bragt Merkel i en slem knibe. På den ene side står hun fuldt og helt bag ytringsfriheden; man husker at hun i sin tid holdt en engageret prisoverrækkelsestale for den danske muhammedtegner Kurt Westergaard. På den anden side har den tyske regering hårdt brug for Tyrkiets samarbejdsvilje i migrantkrisen.

Merkel er kommet ud af kniben ved at placere sig på retsstatens grund: “I retsstaten er grundlæggende rettigheder som ytringsfrihed, kunstnerisk frihed og pressefriheden fundamentale”, siger hun, samtidig med at hun siger at det er domstolene, ikke regeringen, der skal vurdere om der er sket uret mod Erdogan. Endelig viser regeringen alligevel klart, hvad den synes, ved at foreslå paragraffen i straffeloven afskaffet.

Das Erstes satire kan høres her; det er en klassisk politisk satire der handler om Erdogan-styrets angreb på pressefriheden, og om politivold mod fredelige demonstranter.