Ad

Meningsmåling i Slovakiet: Stabil, men broget politisk billede

Borgen i den slovakiske hovedstad Bratislava Foto: Ota Tiefenböck

Slovakiet: En netop offentliggjort meningsmåling i Slovakiet gennemført af agenturet AKO viser ikke de store forskydninger partierne imellem. Det største regeringsparti Smer er stadig størst med 22.2 pct., det liberale men euroskeptiske SaS står til 15.5, Kotlebas stærkt højrepopulistiske L’SNS får 10.7 pct. Slovakiets Nationale parti 10.2 pct, og bevægelsespartiet OLaNO 8.2 pct. Boris Kolars populististiske Sme Rodina klarer også spærregrænsen med 8 pct., ligeså det ungarske mindretalsparti Most-Hid med 6.2 pct.

Holder denne måling vil det politiske billede i Slovakiet stadig være meget broget med to stærkt populistiske partier godt repræsenteret. Regeringsdannelsen efter valget i 2016 var yderst vanskelig og langtrukken. Målingen viser, at dette bestemt også kan blive tilfældet ved det kommende valg, som skal afholdes senest i marts 2020. søren.riishøj