Medier i Centraleuropa: Østrigs valg udfordrer EU og styrker det centraleuropæiske samarbejde

Visegrad landene

Østrig/Centraleuropa: Fremtidens Østrig kan blive medlem af det centraleuropæiske samarbejde Visegrad, V4. Det mener den polske avis Rzeczpospolita. Lov, retfærdighed og suverænitet er vigtige værdier for østrigerne, og disse værdier er ifølge Rzeczpospolita repræsenteret i begge de sejrende partier, ÖVP og FPÖ. Disse værdier bringer Østrig, landet som er rodfæstet i det gamle Europa tættere mod øst. Det er tilsyneladende ikke noget, der bekymrer østrigerne. Tværtimod. Lederen af FPÖ har meddelt, at han ønsker, at Østrig skal deltage i Visegrád-samarbejdet. Hvis Wien virkelig ønsker at deltage i Bratislava, Budapest, Prag og Warszawa samarbejdet, vil Visegrád få stor betydning. Østrig er et land med knap ni millioner indbyggere, men i EU-eliternes øjne kommer disse mennesker fra en bedre verden end de øvrige centraleuropæiske lande. Landets medlemskab af Visegrad gruppen vil derfor få en stor betydning, konstaterer Rzeczpospolita.

Realisme vandt over naivitet, skriver den tjekkiske avis Denik.

“Antallet af muslimer er i løbet af de seneste 15 år steget fra fire til otte procent i Østrig og til otte til 14 procent i Wien, og disse indvandrere er ikke villige at opgive deres traditionelle livsstil og tilpasse sig. Socialdemokraternes nederlag ved valget viser, at østrigere nu er mindre villige til at tage imod migranter. Det betyder dog ikke, og det er ret sikkert, at østrigerne bliver fremmedfjendske. Østrigere forventer at Kurz vil kombinere solidaritet med realisme. De demografiske og sociologiske prognoser viser, at Østrig ikke har råd til at være naiv, skriver avisen.

Østrig får en højre regering, euroskeptiske tjekkere får en god ven, skriver den tjekkiske avis Hospodarske Noviny i en kommentar. Avisen er overbevist om, at den kommende østrigske regering vil deltage aktivt i det centraleuropæiske samarbejde Visegrad.

“Frihedspartiet, i lighed med regeringspartierne i Polen og Ungarn, ønsker en styrket centraleuropæisk samarbejde, især på sikkerhedsområdet. Kurzs kommende regering vil givetvis være ganske intensivt interesseret i medlemskab af Visegrad. Både Folkepartiet og Frihedspartiet er derudover skeptiske over for styrket samarbejde i eurozonen og det vil kunne styrke Visegrad i de kommende forhandlinger om EU`s fremtid, skriver avisen.

Share This