Medie: Pentagon overdriver russisk trussel for at få flere penge

Den netop afgåede Nato general Philip Breedlove Foto: U.S. Air Force

Den netop afgåede Nato general Philip Breedlove Foto: U.S. Air Force

Rusland/USA: Rusland er ikke så farligt, som man vil gøre det til. Højtstående amerikanske militærpersoner overdriver bevidst truslen fra Rusland for at få en større andel af det amerikanske budget. Det skriver Politico.

Politico nævner blandt andet advarsler om fremtiden for det amerikanske militær, præsenteret i et forsvarsudvalg i det amerikanske senat, som varsler svære tider for militæret medmindre forsvarets budget bliver hævet.

”Amerikansk militær søger, hvordan det kan få en større andel af budgettet. Den bedste måde at opnå det er at påstå, at russerne er i stand til at angribe fra alle sider, citerer Politico en anonym kilde i militæret.

Ifølge Politico er et billede af Rusland som aggressor ganske overdrevet, da USA bruger syv gange flere penge på militæret end Rusland, det amerikanske militær har næsten dobbelt så mange soldater, amerikanerne har seks gange så mange helikoptere og tre gange så mange jetfly. Rusland har dog dobbelt så mange kampvogne. Udfra disse tal er det ifølge kritikerne ganske absurd at tale om, at det amerikanske militær ikke får midler nok.

I artiklen nævnes også tidligere øverstkommanderende i NATO Philip Breedlove, hvis tidligere ofte ganske dramatiske udtalelser betegnes som en farlig propaganda ikke baseret på virkeligheden. ota

Share This