Medie: EU udstyrer migranter i Bosnien-Herzegovina med MasterCards

Twitter

Slovenien: ”Vi har ofte spekuleret over, hvordan det kan være, at illegale migranter, som venter i Bosnien-Herzegovina for at fortsætte deres vej mod EU, har lommerne fulde af penge og nye smartphones. Nu fandt vi svaret.” Sådan indleder den slovenske tv-station Nova 24TV en artikel på stationens website.

Svaret ifølge Nova 24TV er, at illegale migranter i Bosnien-Herzegovina bliver af EU og FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) udstyret med penge på MasterCards. MasterCard afviser ifølge tv-stationen ikke eksistensen af sådan nogle kort.

“Migranter, vi fanger og sender tilbage, forsøger nogle få dage eller uger senere, igen at bryde ind i Kroatien. Nogle af dem er virkelig dårlige, men mange er veludstyrede med nye sko, nyt tøj og sofistikerede smartphones. Nogle af dem har MasterCards kreditkort, hvor der i stedet for et navn er et tal. De hæver penge fra pengeautomater, vi ved ikke, hvor de har det fra, citerer Nova 24 TV en lokal bosnisk politibetjent, som er med til at bevogte grænsen og havde udtalt sig til nyhedsportalen kamenjar.com i september.

MasterCards er ifølge Nova 24TV udstedt af EU og FN og WFP Verdens Fødevareprogram og bliver uddelt til migranterne i Bosnien-Herzegovina. ota

Mr.East kan ikke med 100% sikkerhed bekræfte historiens rigtighed, men synes at den er så væsentligt at vi har valgt at bringe den.

Share This