Makedoniens regering stopper Skopjes forvandling til kitsch

Skopjes indre by Foto: Ota Tiefenböck

Makedonien: Skopje 2014, et projekt som i løbet af de seneste år har forvandlet Skopje til noget kritikerne har kaldt for Disneyland, er nu stoppet af landets nye regering, skriver Balkan Insight.

“Vi skal med det samme stoppe Skopje 2014, som er som Pandoras æske og hver dag producerer nye kitsch monumenter, statuer, passager og kolonnader, som ingen har brug for, men som vi betaler en dyr pris for, siger landets kommende kulturminister Robert Alagjozovski.

Makedonien vil ifølge Robert Alagjozovski søge international hjælp til, hvordan landet bedst kan afslutte ombygningen af Skopje. Han udelukker ikke, at nogle af husene vil få deres oprindelige facader tilbage.

Skopje 2014 blev iværksat i 2007 og skulle ifølge planerne koste 80 millioner euro, men har ifølge Balkan Insight foreløbigt kostet Makedonien 670 millioner euro. ota

Share This