Ad

Makedoniens parlament vedtager landets navneændring


Makedoniens parlament i hovedstaden Skopje Foto: Jens Panduro

Makedonien: Det lykkedes fredag Makedoniens parlament at vedtage forfatningsændringer som gør det muligt at ændre landets navn til Republikken Nordmakedonien. 81 ud af Makedoniens 120  personers store parlament stemte for forfatningsændringerne, skriver makedonske medier.

Medlemmerne af oppositionspartiet VMRO-DPMNE boykottede afstemningen, det lykkedes dog det regerende parti at få nogle af partiets medlemmer til at stemme for navneændringen.

Makedoniens navneændring skal nu også ratificeres af det græske parlament, hvor premierminister Alexis Tsipras kan få problemer med at få afstemningen vedtaget. Makedoniens navneændring er afgørende for landets integration i EU og NATO. ota