Makedonien parat til at ændre navn, vil i NATO

Makedoniens parlament i hovedstaden Skopje Foto: Jens Panduro

Makedonien: Makedonien, som i øjeblikket bliver benævnt med navnet FYROM (Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien) er parat til at finde et nyt navn for landet, skriver Balkan Insight.

Et nyt navn vil gøre det muligt for landet at søge medlemskab af NATO, som Grækenland har blokkeret siden Makedoniens selvstændighed.

Ifølge Balkan Insight, som henviser til det russiske nyhedsmedie Sputnik, har landets premierminister Zoran Zaev opbakning fra USA`s vicepræsident Mike Pence til at afholde en folkeafstemning om landets navn.

Zoran Zaev har angiveligt præsenteret flere navne for Makedonien, heriblandt Nordmakedonien.

Grækenland blokkerer for brugen af navnet Makedonien, da landets nordlige provins også hedder Makedonien. ota

Share This