Makedonere forlanger nyvalg, etniske spændinger ulmer

Makedoniens parlament i  hovedstaden Skopje  Foto: Jens Panduro

Makedoniens parlament i hovedstaden Skopje Foto: Jens Panduro

Makedonien: Makedoniens politiske krise udvikler sig dag for dag og truer stabiliteten ikke blot i selve Makedonien, men også de omkringliggende lande.

Medlemmerne af sammenslutningen “Initiativ for forenet Makedonien” demonstrerede fredag i Skopjes gader for 54. gang og har ligeledes afholdt demonstrationer i andre makedonske byer.  Demonstranterne er utilfredse med, at Zoran Zaev, leder af Den Socialdemokratiske Union, ønsker at danne regering sammen med en sammenslutning af fire albanske partier og bakker op landets præsident Gjorge Ivanovs beslutning om ikke at lade Zaev forme en regering. Aftalen mellem de fire albanske partier om at bakke op om en socialdemokratisk regering, en såkaldt Tirana platform, blev indgået i den albanske hovedstad Tirana. Det skete ifølge Gjorge Ivanov med en indblanding fra Albaniens premierminister Edi Rama, og det betegner han som en trussel mod landets integritet.

Kritikerne og tilhængerne af Zaevs socialdemokrater og de fire albanske partier mener derimod, at Gjorge Ivanovs beslutning har til formål at beholde det konservative VMRO-DPMNE parti med Nikola Gruevski i spidsen ved magten. Det vil ifølge dem ikke blot betyde, at Gruevski kunne fortsætte på premierministerposten men blandt andet også hindre en række korruptionssager mod nogle af medlemmerne af Gruevskis parti.

Imens stiger den politiske krise og spændingerne i landet. Makedonien har afholdt parlamentsvalg den 11. december, et valg som ovenikøbet i flere omgange blev udsat, fra 24. april og 5 juni. ota

 

Share This