Macron mødes med præsidentkandidater fra Ukraine

Emmanuel Macron Foto: Copyleft

Frankrig/Ukraine: De to præsidentkandidater Petro Porosjenko og Volodymyr Zelenskij, som den 21. april skal deltage i anden runde af det ukrainske præsidentvalg, skal begge på besøg hos den franske præsident Emmanuel Macron.

Ifølge AFP mødes Macron fredag med Zelenskij og tre timer senere med Porosjenko. Macron og Porosjenko skal angiveligt tale om mulighederne for løsning af konflikten i Østukraine. Zelenskij bliver modtaget som “kandidaten som skal deltage i anden runde af det ukrainske præsidentvalg.”

Ifølge talsmand for Petro Porosjenko, Ole Medvedev, skal Porosjenko umiddelbart efter besøget i Paris videre til Berlin, hvor han skal mødes med Angela Merkel.

Zelenskij planlægger ifølge sin talsmand ligeledes et møde med Angela Merkel og desuden Donald Trump, dog uden at der er meddelt en dato for besøgene. ota

Share This