Ad

Lukasjenko fortsætter med at overraske

Aleksander Lukasjenko Foto: kremlin.ru

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Hviderusland/Rusland: I begyndelsen af december troede mange, at Hvideruslands Aleksander Lukasjenko og Ruslands Vladimir Putin inden årets udgang ville have underskrevet en unionsaftale, 20 år efter den oprindelige beslutning herom. Det er ikke sket, ikke endnu. Flere vigtige dele af aftalen er ikke forhandlet på plads, og ikke alene når det gælder priserne på olie og gas, også emner med relation til beskatning og toldregler har vist sig svære. Men Lukasjenko fortsætter med at overraske omverdenen. 

Han har på ingen måde tænkt sig at indføre liberalt demokrati og fri markedsøkonomi. Under et besøg i Wien erklærede han lige ud, at han bestemt ikke har tænkt sig at ændre systemet. Parlamentsvalget i Hviderusland sidste år var vel nærmest mere udemokratisk end det forrige. Det gælder om at sikre befolkningen fysisk og social sikkerhed, ikke ”valgritualer”, siger han. Målet er at omdanne Hviderusland til ”Østeuropas Schweiz”.

Han ønsker ikke at bryde forbindelserne med Rusland, men at presse Rusland mest muligt, når det gælder priser på import af især olie og gas, og ad den vej opnå økonomiske fordele.  Marek Budzisz, journalist, skriver i en analyse i det polske ”U Sieci”, december 2019, at tættere forbindelser til Vesten eller truslen herom er midlet til at presse Rusland. Og uanset fraværet af demokrati er mange i Vesten villige til at udbygge forbindelserne til Hviderusland med det formål at begrænse Ruslands magt over landet. Glen Howard der leder det amerikanske ”Jamestown Foundation” støtter synspunktet, at Vesten og NATO har en egen interesse i at få tættere relationer til ”Europas sidste diktatur”. Kan russisk militær blive tvunget til at trække sig fra Hviderusland, vil meget være vundet. Mange politikere, især i Polen og Baltikum, deler det synspunkt.

Spørgsmålet er, om Lukasjenko vil være i stand til at realisere sit store økonomiske projekt. Regeringen, siges det, har lagt pres på virksomhederne for at få dem til at hæve minimumslønningerne. Problemet her er, at også sociale ydelser betales af virksomhederne, der derfor er afhængige af at få statssubsidier. Og den hviderussiske stat har til hensigt at formindske, ja i 2021 helt at fjerne, statssubsidierne for at mindske statsgælden. Så kabalen går slet ikke op.

I 2015 og 2016 faldt det hviderussiske nationalprodukt (BNP) med sammenlagt 6.3 pct., for derefter at sige med 5.5 pct. i de to efterfølgende år. For 2019 ventes en vækst på blot godt 1 pct. Mest foruroligende er nedgangen i industriproduktionen. Verdensbanken venter også for de nærmeste år beskeden vækst på 1-2 pct. Et meget stort problem er afdragene på udlandsgælden, på årsbasis godt 3 mia. dollar. Ikke mindst derfor forlanger Lukasjenko lavere priser på import af russisk olie og gas, fra de nuværende 127 dollar pr. 1,000 m3 gas ned til 90 dollar. Det kan Putin ikke acceptere, derfor fik vi ingen aftale. 

Lukasjenko håber, at investeringer fra Kina og vestlige lande kan afhjælpe problemerne. Under det omtalte besøg i Wien og efterfølgende i London erklærede ministerpræsident Rumas, at vestlige investorer kan købe ”hvilken som helst” virksomhed i Hviderusland. For at styrke sin forhandlingsposition har Lukasjenko opfordret både USA og Kina til at styrke forbindelserne til Hviderusland.

USA’s udenrigsminister Mike Pompeo ventes at besøge Minsk inden længe i forbindelse med en længere rundrejse til andre SNG-lande (landene i det opløste Sovjetunionen). Tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton besøgte Minsk i september måned 2019.  Et tidligere besøg blev udsat på grund af den dramatiske udvikling i Irak og muligheden for regulære krig med Iran. Kina har stillet lån i udsigt, og Lukasjeno har vist interesse for at kinesiske Bælt og Vej projekt. Det er ikke i USA’s interesse, men USA er næppe i stand til at standse Hvideruslands tilnærmelse til (også) Kina.

Der har, siger Marek Budzisz, sviret rygter om, at Lukasjenko vælger en ny udenrigsminister (Kyril Rudyi), tidligere hviderussisk ambassadør i Bejing. Kort sagt, aftale med Rusland eller ej, Lukasjenko vil fortsætte balanceakten, at spille på flere heste. Det er ikke let, slet ikke at få løftet økonomien op. Men Lukasjenko er en behændig og snu aktør på den internationale scene.