Lukasjenko afviser fælles stat med Rusland


Hviderusland/Rusland: Den hviderussiske præsident Alexander Lukasjenko afviser, at Hviderusland skal forenes med Rusland og truer Rusland med, at landet kan miste sin eneste allierede, såfremt det fastholder, at Hviderusland skal betale mere for russisk olie, skriver russiske og hviderussiske medier.

“I vores og det russiske samfund foregår der alt for mange spekulationer om forening af begge lande. I forbindelse med den ukrainske kirkes uafhængighed også om vores kirkes uafhængighed. Jeg betragter begge disse spekulationer som ganske langt ude, siger Alexander Lukasjenko.

Han afviser, at Rusland nogensinde kan annektere Hviderusland og danne et land med Hviderusland og understreger, at heller ikke Ruslands præsident Vladimir Putin har ønsker i den retning. Alexander Lukasjenko advarer samtidig Rusland imod at fastholde de forhøjede afgifter på russisk olie.

“Vi må ikke tænke, at det er en katastrofe. Hvis Ruslands ledelse vælger denne vej og tab af sin eneste allierede vestpå, er det deres valg. Vi kan ikke tvinge dem til et andet valg, siger han.

Alexander Lukasjenko har samtidigt givet den hviderussiske regering ordre til at undersøge alternative muligheder for levering af olie via de baltiske lande. ota

Share This