Lov og Retfærdighedspartiet, mere ”europæisk”?

Formand for PiS partiet Jaroslaw Kaczynski Foto: M. A. Cholewicz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: At dømme efter meningsmålingerne er det blot 3-4 pct. af polakkerne, der ønsker ”polexit”, en udmeldelse af EU a la Storbritanniens. Derfor er det vigtigt for det regerende Lov og Retfærdighedspartiet at fremstille sig selv som ”EU-venligt” – eller snarere som ”europæisk”. Sidstnævnte udtryk er bredere og udelukker ikke kritik af den måde, EU fungerer på i dag.

Polen har som bekendt flere sager kørende i EU og risikerer straf, måske i forbindelse med fastlæggelsen af EU’s budget fra 2021 frem til 2027. Polens forhold til Tyskland er heller ikke godt. Polen er kraftigt imod anlægget af Northstream II og reagerer sikkerhedspolitisk helt anderledes end Tyskland på udfordringen fra USA og Donald Trump.

Styrkelsen af det europæiske forsvarssamarbejde er fx ikke i høj kurs i Warszawa. Og Polen holder fast i sit kontroversielle ”Trehavsprojekt” som et alternativ til mere integration i EU. I sit budgetudspil har Kommissionen foreslået mærkbare reduktioner i overførslerne til landene fra øst, for Polen på omkring 23 pct. eller over 20 mia. euro over hele budgetperioden.

Sagt med Dominika Wielowieyskas ord (i Gazeta Wyborcza 17.12.18), ”Vi (Polen) vil ikke ud af EU, men agerer stadig euroskeptisk”. På Forenet Højres konvent sidste weekend talte Kaczynski om et ”stærkt Polen, retfærdigt og klogt, som der skal stå respekt om rundt om i Europa”. Tesen om nationalstaternes Europa og modstanden mod multikulturalisme fraviges ikke. Beata Szydlo, der fremførte stærkt EU-kritiske synspunkter, da hun var ministerpræsident og fjernede EU-flaget fra sit kontor, erklærede på konventet, at Polen ”forbliver i Europa, og ingen vil ændre på det”. Som Kaczynski undgik hun at bruge udtrykket ”EU”.

Op til afholdelsen af lokalvalgene i oktober udtrykte justitsminister Zbigniew Ziobr tvivl om, hvorvidt afgørelser fra EU-domstolen kan gå forud for den polske grundlov, og det blev af oppositionen og i kredse uden for Polen selv udlagt som en reel udmeldelse af EU, et ”polexit”, da EU-retten som bekendt går forud for medlemslandenes. Det bidrog formentlig til tilbagegangen for Lov og Retfærdighedspartiet ved valget især i de store byer. Den EU-skeptiske type udmeldinger vover den polske regering ikke at komme med op til parlamentsvalget, der skal afholdes senest i efteråret 2019. Oppositionen vil givetviis holde fast i kritikken.