Litauens udenrigspolitiske aktivisme, nu også over for Kina

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Litauen: Litauen er kendt for sin høje udenrigspolitiske aktivisme ikke mindst over for Rusland og Hviderusland. Nu har vi den også i forholdet til Kina. Det skriver ”Radio Free Europe” (17.8.21).

Forholdet til Kina blev yderligere forværret, da Litauen for nylig besluttede at oprette et diplomatisk kontor i Taiwan. 70 lande har kontor på Taiwan, men de fleste bruger betegnelsen ”Taipei”, ikke ”Taiwan” som det officielle navn.

Kun 15 lande i verden anerkender Taiwan som suveræn stat. Som svar på den litauiske regeringens handling blev Litauens ambassadør i Beijing bortvist. Mange EU-lande, herunder Tyskland, forsøger at føre en balanceret Kina-politik, når det gælder økonomi over for menneskerettigheder. En del mindre EU-lande, især de baltiske lande og Rumænien har derimod fulgt en hårdere Kina-politik, utvivlsomt under hensyntagen til amerikanske interesser.

Tilnærmelsen mellem Rusland og Kina er ikke Litauens kop te. Et flertal i Europaparlamentet vedtog i maj at fastfryse ratificeringen af EU’s investeringsaftale med Kina. Kina har over flere år forsøgt at styrke de politiske og økonomiske interesser til det ny Europa via 17+1 formatet, men flere lande har undladt at sende statsledere til møderne 17+1 møderne med Kina’s ledere. Ikke tilfældigt er det Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien og Slovenien. Det skete ved sidste 17+1 møde møde, til trods for at Kinas præsident Xi Jinping deltog.

Rumænien har også skærpet politikken over for Kina og eksempelvis udelukket Kina fra områder som atomkraft og telekommunikation. En af årsagerne til Rumæniens hårde linje er, at Rumænien ikke har virksomheder med væsentlige interesser i Kina. Men modsat Litauen har Rumænien undladt at kritisere Kina, når det gælder menneskerettighederne.

Også Tjekkiet har også haft sine kontroverser med Beijing især omkring Taiwan. Ungarn har fastholdt relationerne til Kina, også beslutningen om at oprette en afdeling af et kinesisk universitet i Ungarn. Nogle mener, at en ny og hårdere tysk Kina-politik fra efter forbundsdagsvalget i september vil kunne få Orbán til at ændre Kina politikken. At det sker, er tvivlsomt. Men Tyskland har næppe råd til at bryde med den afbalancerede politik. Det vil koste dyrt. De Grønne vil næppe kunne presse det igennem i en ny regering.