Liberalister ser verden som et eventyr, hvor det gode kæmper mod det onde, gæt hvem de gode er

Illustrationsfoto: Klearchos Kapoutsis

Af Ota Tiefenböck

Debat: Læser man diverse vestlige og danske medier og de såkaldt intellektuelles Facebook opslag, får man en stigende fornemmelse af, at vores samfund efterhånden er begyndt at ligne et eventyr, hvor det gode bekæmper det onde. Det gode er naturligvis de liberale kræfter. Det onde alle andre, der har en anden holdning.

Et godt eksempel hertil er det for nyligt afholdte præsidentvalg i Slovakiet, hvor den nyvalgte præsident Zuzana Caputova i et utal af artikler i vestlige medier og i diverse Facebook opslag bliver erklæret som det gode, som nu skal bekæmpe det onde. Caputova er valgt med den laveste folkelige mandat i et slovakisk præsidentvalg nogensinde. Hun er efterfølger af Andrej Kiska, som mere eller mindre havde de samme holdninger. Slovakisk præsident har desuden ikke mange magtbeføjelser. Alligevel bliver hun af medierne og Facebook-kommentatorerne betegnet, som “Slovakiets redning”, “Centraleuropa håb” eller endda “EU`s redning”.

Er det virkelig så enkelt det hele, som medierne og diverse kommentatorer forsøger at overbevise os om? Er verden virkelig blevet så sort og hvidt, at liberalisme er det eneste rigtige og alt andet bliver stemplet som populisme og er det onde?  Er man et dårligt menneske, fordi man ikke er enig med alt, liberalisterne står for? Og er der slet ikke populister blandt de liberale, er de bare gode mennesker per definition?

Jeg vedkender mig de fleste værdier, den såkaldte liberalisme står for. Hvem kan da også være uenig med værdier som demokrati, ytringsfrihed, lige menneskerettigheder eller trosfrihed? Jeg er desuden et åbent og fordomsfrit menneske og har venner blandt diverse etniske, religiøse og seksuelle mindretal. Jeg må dog indrømme, at jeg ind i mellem bliver rystet, når jeg læser disse mange skinhellige artikler i flere vesteuropæiske medier og de “kloges” Facebook opslag. Rystet over den måde, disse intellektuelle behandler andre og hvordan de forsøger at påvirke andre med deres selvhøjtidelige holdninger. For ikke at tale om den opsang man får, hvis man tillader sig at stille spørgsmålstegn ved deres klogskab.

Det skyldes måske min baggrund. Jeg er til forskel for mange af disse såkaldt intellektuelle vokset op under kommunistisk diktatur. Det har givet mig en evne til at være på vagt over for ensrettet tankegang og sætte pris på at være omgivet af mennesker af forskellige holdninger. En udvikling kommer nemlig som regel ikke af, at man er omgivet af mennesker, som hele tiden bekræfter en i det samme syn på den omgivende verden og dermed indirekte, hvor godt et menneske man er. Det kommer ved at snakke med mennesker, som mener noget andet end en selv. Vores samfund, som liberalisterne opdeler til det gode og det onde, er desværre ved at udviske denne mulighed.

Jeg skriver disse linier på en café i Prag. Jeg er født i Prag og har tilbragt 26 år af mit liv i denne smukke by, som jeg elsker. I dag må jeg konstatere, at der i Prags indre by kun er en forretning, hvor man fortsat kan få de lækre tjekkiske smørbrød, som tidligere kunne købes overalt. At Børnenes Hus (Detsky Dum) hvor man i gamle dage kunne få alt til børn, og hvor jeg i stedets biograf som barn så film om Muldvarpen, mens min mor skulle rundt og ordne ting og sager, er overtaget af et multinationalt selskab. At alle de andre omgivende huse og forretninger i Prags indre by er overtaget af store multinationale selskaber, som med deres pengekasse har udkonkurreret de lokale forretninger. (Det er tvivlsomt, hvorvidt disse multinationale selskaber efter at have udkonkurreret de lokale forretninger også betaler skat i Tjekkiet.)

En udvikling vil nogen måske sige. Men er det den udvikling, vi har ønsket? At alle de europæiske byer efterhånden ligner hinanden? At vi har de samme forretninger og køber de samme varer overalt? At lokale specialiteter er blevet afløst af McDonalds, Burger King og hvad de alle sammen hedder? At hovedparten af de mennesker der gør rent på toiletterne og rundt om disse globalismens templer og andre steder, hovedsageligt kommer fra de fattige lande og bliver udnyttet af lande som kan betale en højere løn? (også i Tjekkiet). Er det mon et fremskridt at lade store multinationale selskaber styre verden? Er det et fremskridt at udnytte andre? Er det en udvikling vi ønsker? Det er nemlig også et resultat af den liberalisme de intellektuelle og mange vestlige medier forsvarer eller ikke stiller spørgsmålstegn ved. Er det det gode, som skal besejre det onde? Ikke i min verden.

Share This