Lech Walesa: Nedlæg EU og start forfra

Lech Walesa Foto: Ota Tiefenböck

Polen: “Nogle gange skal man tage et stort skridt, hvis man ønsker at komme videre. Nedlæg EU og start forfra.”

Sådan siger Polens tidligere præsident, Nobel Fredspris modtager, Lech Walesa i et interview i det svenske dagblad Aftonbladet. 

“EU blev grundlagt under helt andre betingelser end vi har i dag. Jeg har i lang tid advaret Tyskland og Frankrig om, at man ikke kan redde EU, når medlemslandene stritter i så forskellige retninger. Det er bedre at nedlægge Unionen i sin nuværende form og starte forfra. Men de hører ikke på mig, siger Lech Walesa i interviewet.

Han mener, at alle EU`s lande skal ansøge om medlemskabet igen. Ved ansøgningen skal de underskrive en liste over forpligtelserne over for Unionen for at kunne blive medlemmer.

Ifølge Lech Walesa er det nødvendigt, da et helt nyt system skal bygges op i Europa. Situationen i Europa minder ifølge ham om tiden, da Sovjetunionen brød sammen. 

“Nogle gange skal udviklingen tage et stort skridt for at komme videre. Ligesom da vi i sin tid gik fra kommunisme til demokrati. Nu skal vi igen tage et så stort skridt. Problemet er, at vi ikke rigtig ved hvordan, siger Lech Walesa.

Han er overbevist om europæerne ikke er klar til den globale verden, som er blevet skabt i Europa, og at det er nødvendigt at tale om, hvordan Europa kan komme videre. ota

Share This