Lavrov opfordrer EU: Betal Hviderusland for at holde migranterne tilbage, sådan som I har gjort det med Tyrkiet

Sergej Lavrov Foto: Foreign and Commonwealth Office

Rusland: Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov siger, at EU bør give Hviderusland lignende økonomisk bistand til at stoppe migration, som det har gjort i tilfældet med Tyrkiet. Ellers vil EU bruge dobbelte standarder, mener han.

Lavrov mindede om aftalen fra migrationskrisen i 2015, hvor EU betalte tre milliarder euro til Tyrkiet for at holde migranter og flygtninge tilbage.

“Hvorfor kan de ikke hjælpe Hviderusland på samme måde? Hviderusland har også brug for penge for at sikre normale forhold for flygtninge, som Litauen og Polen nægter at lukke ind i deres lande,« siger Ruslands udenrigsminister til TASS.

I sit forslag kommenterer han ikke, at Tyrkiet ligger på en naturlig migrationsrute fra Mellemøsten til Europa, mens Hviderusland målrettet importerer migranter til EU grænsen. ota

Share This