Læserne skriver: Venskaber i Øst og Vest

Plakat med et stemningsbillede fra Prag i 1968, efter den sovjetiske invasion Foto: Adam Jones

Bogen “På den anden side af jerntæppet” gav Mogens Dahl lyst til at skrive til Mr.East. Denne gang fortæller Mogens Dahl om venskaber og om hvor lidt vi i Danmark vidste om livet på den anden side

Af Mogens Dahl

De første år stødte jeg på en chokerende uvidenhed om livet i Tjekkoslovakiet og Polen. Efter min første tur til Prag spurgte nogen mig, hvilket land byen lå i !!! Jeg fik det indtryk, at Jerntæppet ikke bare lukkede østeuropæerne inde, men også spærrede for udsigten vestfra og mindskede interessen for, hvad der foregik. For nogle var det meget, meget eksotisk, at jeg havde venner i de to lande.

I starten vidste jeg ikke, at venskaberne skulle blive meget nære, og at jeg selv kom til at vende tilbage til Tjekkoslovakiet og Polen igen og igen. Men jeg har virkelig ikke fortrudt. Som der står beskrevet i bogen “På den anden side af jerntæppet”, fostrede det sovjetiske overherredømme et righoldigt og blomstrende kulturliv. Og det gav venskaber en helt anden konkret betydning – meget langt fra den overstrømmende, men overfladiske venlighed, jeg har mødt i USA. Fx. lavede vi i min studenterorganisation IMCC en aftale om, at vi betalte for alt, når polakker og tjekker var her, mod at de betalte for alt, når vi var der. Traditionen fortsætter i dag på det personlige plan. Jeg har fx. her i sommer i Pilsen og Prag næsten ikke kunnet give en eneste tjekkisk krone ud. Til gengæld skal jeg så sørge for mine venner, når de kommer til Danmark i 2020. Det giver en mere retfærdig vekselkurs.

Jeg skal passe på, når jeg kommer ind på disse oplevelser, fordi genoplevelsen af dem vækker så mange stærke oplevelser, som jeg har lyst til at fortælle om.

Mine egne børn, nu 44 og 42 år gamle, er vokset op i skyggen af Den kolde Krig og har set mine venner og deres børn komme på besøg i Danmark. Og de har oplevet, at mine tjekkiske venner har taget imod dem og deres kammerater, når de selv var på rejse i Tjekkoslovakiet, indkvarteret dem, givet dem mad og vist dem rundt. Mens de har været heldige at få lidt sammenhængende europæisk historieviden, gælder det langt fra alle. 

Som tidligere praktiserende læge har jeg siden 2011 haft et lille pensionistjob på Flyvestation Aalborg med at undersøge værnepligtige på session. Uden at have lavet nogen videnskabelig undersøgelse får jeg det indtryk, at 2. verdenskrig, Den kolde Krig og Jerntæppet for mange er gammel og uvedkommende historie på linie med de gamle grækere i oldtiden. Mange melder sig gladeligt som frivillige til værnepligten, selvom de måtte få et højt lodtrækningsnummer, der kunne lade dem slippe helt. Nogle gange forsøger jeg at tale med dem om alvoren bag værnepligten, og at det ultimativt kunne blive livsfarligt. Men jeg er ikke sikker på, at de helt fatter det, men snarere tænker på værnepligten som en avanceret spejdertid.

Share This