Kun i det religionsfrie samfund vil vi kunne leve sammen

Moskeen i Paris

Moskeen i Paris

Af Uffe Gardel

UffeBlog. Det foregår lige nu en rasende debat om terror og islam. Nogle er meget optagede af at forklare, at terror bestemt ikke har noget med islam at gøre. Det er nærmest tilfældigt at så meget terror begås af muslimer. Terror skyldes derimod gammel kolonial undertrykkelse, eller aktuel diskrimination, eller lignende, hedder det.

Det er en lidt futil debat. Terroristerne synes helt klart, at terror har noget med islam at gøre, og så er det egentlig lige meget hvad vi andre lomme-teologer måtte mene; en del af dette her handler om islam, og en del af løsningen ligger derfor hos islam.

Her er der så nogle som højlydt kræver at enhver muslim skal “tage afstand” fra terror. Det virker urimeligt at drage folk til ansvar for deres trosfællers udskejelser; det er at reducere folk til deres religion. Jeg kan heller ikke rigtig se hvad det skulle hjælpe. Danmark bliver næppe et sikrere sted, fordi min lokale pizzamand skriver under på at han er imod terror. Derimod ville det betyde noget, hvis der blev sagt fra af imamer og muslimske retslærde som de potentielle gerningsmænd har respekt for. Hvis nu Grimshøjmoskeen klart og utvetydigt erklærede at terror og IS er i strid med islam, så ville det berøve nogle potentielle terrorister  retfærdiggørelsen af deres handlinger. Derfor er det såmænd ikke de moderate muslimer vi skal have i tale; det er de yderligtgående. Altså dem som nok er yderligtgående i deres tolkning af islam, men dog ikke parate til vold.

Det kan vi appellere til. Ligesom vi kan bede de almindelige muslimer om hjælp. Attentatmanden i Ansbach havde for eksempel gemt sprængstof på sit asylcenter, og det er tænkeligt at nogle af de andre beboere havde en mistanke om hvad der foregik. I så fald burde de have advaret myndighederne. Enhver som bor i Europa, borger eller asylansøger, skal vise ubetinget loyalitet over for staten; det er på tide at sige det klart.

Det vil også kræve noget af os andre. Vi kan ikke på den ene side forlange ubetinget loyalitet af folk, og på den anden side fordømme deres levevis. Derfor kommer vi til at opgive nogle af vores værdikampe. Vi kommer til at leve med burkaer og utiltalende kvindesyn; ikke kun fordi det kan blive prisen for de yderligtgående muslimers loyalitet, men også fordi dét løb mere eller mindre er kørt. Disse mennesker bor her, og de ændrer ikke deres levevis bare fordi flertalsbefolkningen ikke bryder sig om den.

De kampe kan vi roligt opgive. Vi får ikke større sikkerhed af at bøje os for det europæiske højres reaktionære krav om at skrive ind i EU-traktaten, at Europa bygger på kristendom. Vi får ikke mere tryghed eller frihed af at følge det franske eksempel og forbyde burkaer.

Vi bliver heller ikke bedre til at løse fælleseuropæiske problemer ved at insistere på, at de centraleuropæiske lande skal tage imod muslimske asylansøgere. De seneste dages begivenheder har vist, at de vesteuropæiske lande på ingen måde er i en position hvor de kan tillade sig at belære andre. Vi har en opgave at løse først: Vi skal skabe et samfund hvor religion fylder så lidt som muligt. Kun i det religionsfrie samfund vil vi kunne leve sammen.

 

 

 

 

Share This