Kroatien får omsider en ny regering

Kroatiens flag Foto: Petr Hubik

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kroatien: Efter flere måneders politisk skakmat har Kroatien langt om længe fået stablet en regering på benene. Det er lykkedes ministerpræsident, HZDs leder Andrej Plenkovic at få det liberale Kroatiens Folkeparti (HNS) med i et regeringssamarbejde i stedet for partiet MOST, som Plenkovic satte uden for regeringssamarbejde i april måned pga. illoyalitet.

HNS har ved de tre sidste valg samarbejdet tæt med Socialdemokratiet (SDP), så selve det at partiet skifter side politisk er en nyskabelse i kroatisk politik og samtidig et udtryk for, at Plenkovic har valgt at  føre en mere midtsøgende politik.

Den nye regering har 78 ud af parlamentets 151 medlemmer bag sig. Nyheden om den ny regering hilses utvivlsomt særdeles velkommen i EU.

Share This