Krisen i Kosovo tager til

Den Kosovo-serbiske by Gracanica, med bilboards af Aleksandar Vucic Foto: Ota Tiefenböck

Kosovo: Det er ikke kun Det Azovske Hav, Europa skal holde øje med, det er ligeledes stigende spændinger i Kosovo, hvor en konflikt er under opsejling.

Tirsdag besluttede fire borgmestre i de serbiske provinser i Kosovo at gå af i protest mod Kosovos myndigheders indførelse af 100 procent importtold for varer importeret fra Serbien og Bosnien-Herzegovina, skriver B92.

Borgmestrene har udarbejdet en resolution, hvor de begrunder deres beslutning om at træde af og helt afbryde kontakten til Kosovos myndigheder.

Borgmestrene kritiserer især landets beslutning om at indføre 100 procent importtold på serbiske varer. Det er hovedsageligt varer fra Serbien, der sikrer “Kosovo-serbernes overlevelse”, skriver borgmestrene i en erklæring. De fire borgmestre peger desuden på Kosovos myndigheders “ulovlige arrestationer og aggression mod serbere” samt krænkelser af internationale aftaler, eksempelvis CEFTA, regional frihandelsaftale.

Borgmestrenes protest er tirsdag blevet fulgt af domspersonale i flere af de serbiske byer i Kosovo, som har nedlagt deres arbejde i protest mod Kosovos myndigheders “krænkelser af Kosovo-serbernes menneskerettigheder. ota

Share This