Krise-spiralerne i Georgien og Moldova, ligheder og forskelle

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Georgien/Moldova: De alvorlige politiske kriser lige nu i Georgien og Moldova kan kun løses gennem national dialog. Kan Vesten bidrage hertil? Det spørgsmål rejser Denis Cenusa i en interessant artikel i ”New Eastern Europe” (8.3.2021).

Både Georgien og Moldova har i årene efter uafhængigheden oplevet politisk stormvejr. Begge har i højeste grad været styret af oligarker. Parlamentsvalg er gentagne gange blevet erklæret ugyldige af valgets tabere. Oppositionen i Georgien boykotter stadig parlamentet. Den har stået på lige siden parlamentsvalget i oktober 2020. I Moldova beskylder parterne hinanden for at udøve politisk korruption. I Moldova vandt ved sidste valg oppositionen præsidentposten, i Georgien forsøger oppositionen at fjerne regeringen via gadedemonstrationer (”protestdemokrati”).

Umiddelbart, mener Cenusa, er vilkårene for at få neddroslet de politiske spændinger størst i Georgien, da kræfter ude fra, både EU og USA, her forsøger at intervenere. EU-præsident Charles Michel været i Georgien og forsøgt sig, men det er svært, mildt sagt. Konflikten i Georgien blev kun yderligere skærpet med arrestationen af Nika Melia, lederen af det største oppositionsparti ”Den Forenede Nationale Bevægelse (UNM).” I Georgien er USA og EU ikke utilfredse med valgsejren for Georgiens Drøm, der som oppositionen (også vel bedre) fører en pro-vestlig kurs. Men den pro-vestlige linje er truet pga. den interne konflikt.

Modsat i Georgien har hverken EU eller USA forsøgt at mægle i konflikten i Moldova, i hvert fald ikke med samme styrke. Moldova er mindre og ikke så geopolitisk vigtigt som Georgien. Georgien har økonomisk været hårdt ramt pga. COVID-19 pandemien. Det viser sig i et stort budgetunderskud og lav vækst. Moldova har igangsat vaccination, men er Europas fattigste land, målt efter nationalproduktet (BNP).

Det seneste præsidentvalg i Moldova gav sejren til den pro-vestlige kandidat Maia Sandu. Sandu kæmper for at få etableret en ny mere samarbejdsvillig regering. Den forrige ministerpræsident Ion Cichu forlod posten, samtidig med taberen ved præsidentvalget Igor Dodon. Den tilbageværende regering er svag og reelt ude af stand til at regere. Allerhelst ønsker Sandu nyvalg til parlamentet, jo før desto bedre.

Sandu har forsøgt at få sin tidligere kollega Natalia Gavrilita på ministerpræsidentposten. Men hun fik ikke opbakning hertil i parlamentet, heller ikke til at få nyvalg til parlamentet. Oppositionen til Sandu, ledet af Socialistpartiet, der har flertallet i parlamentet, har peget på deres egen kandidat. Sandu’s forsøg på at få sin egen venlig-stemte regeringschef blev også afvist af forfatningsdomstolen, der forlangte at løsningen på regeringsspørgsmålet skal ske i et samarbejde mellem præsidenten og regeringen. Sagen blev forelagt forfatningsdomstolen af oppositionen, Socialistpartiet. Lige nu er den politiske situation fastfrossen, EU fremstår magtesløst, lige nu uden de værktøjer der skal til for at løse konflikten. I værste fald får vi i Moldova en gentagelse af det politiske stormvejr i Georgien.