Krimtatarerne minder deportation under stærk bevogtning

Russiske helikoptere overflyver konstant de demonstrerende krimtatarer  Foto: Kemal Seitveliyev

Russiske helikoptere overflyver konstant de demonstrerende krimtatarer Foto: Kemal Seitveliyev

Ukraine: Netop i disse timer markerer krimtatarerne på Krim og i Kijev 70-års dagen for deportationen i 1944, hvor den sovjetiske hersker, Josef Stalin, deporterede omkring 200.000 krimtatarer til Centralasien. Mens demonstrationen i den ukrainske hovedstad Kijev foregår roligt, sker krimtatarernes markering af dagen på Krim under stærk bevogtning af russisk politi og militær.

I krimtatarernes hovedby, Bakchisarai mødtes omkring 5000 personer, som i disse timer går i retning af byens banegård, for at tage videre til Krims hovedstad Simferopol, hvor de skal slutte sig til en større demonstration. De marcherede krimtatarer er under hele demonstrationen og gåturen til banegården bevogtet af russiske helikoptere.

”To militære helikoptere følger os hele tiden. Folk er ikke bange, men undrer sig over, hvad det skal være godt for, fortæller en af de deltagende krimtatarer, Kemal Seitveliyev.

Ifølge ukrainske medier er flere tusinder krimtatarer i disse timer samlet ved Simferopols moske. Krims russiske uropoliti, specielt fløjet til Krim fra Rusland, er på plads og parat til at træde til i tilfælde uroligheder, melder de ukrainske medier.

Krimtatarernes demonstration i Kiev  Foto: Sergey Koshman

Krimtatarernes demonstration i Kiev Foto: Sergey Koshman

 

Også i landets hovedstad Kiejev er i disse timer flere tusinde mennesker samlet for at markere dagen, i blandt dem er også krimtatarernes leder, Mustafa Jemilev, som har fået indrejseforbud til Krim frem til 2019. ota

Share This