Krim Platformen, et forsøg på at lægge maksimalt pres på Moskva

De såkaldte grønne mænd som indvaderede Krim i februar-marts 2014

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/Ukraine: 23. august blev der i Kijev afholdt et møde under navnet Krim Platformen med deltagelse af i alt 46 lande og internationale organisationer, deriblandt EU, NATO, Europarådet og GUAM. Datoen var ikke tilfældig. Mødet fandt sted lige før 30 året for Ukraines uafhængighed, hvor der i øvrigt blev holdt en stor militærparade i Kijevs centrum.

Formålet var at tiltrække det internationale samfunds opmærksomhed på den russiske annektering af Krim i en tid hvor det internationale fokus i så høj grad er rettet mod Afghanistan og Taiwan. Hensigten er, som beskrevet i det polske Center for Øststudier (OSW, 24.8.21), at skabe et nyt format med det formål at lægge maksimalt pres på Moskva og få Rusland til at opgive Krim. Men det bliver, som beskrevet i analysen fra OSW, vanskeligt, mildt sagt.

Der har været talt om et møde mellem Putin og Zelenskyj, men kan ikke gennemføres, dersom Kijev fastholder kravet om, at spørgsmålet om Krim skal med på dagsordenen. I Moskva betragtes spørgsmålet om Krims tilhørsforhold som ”lukket” (”closed”), slet og ret. Tilbagegivelse af Krim har heller ikke støtte af betydning blandt russiske oppositionelle, og slet ikke hos oppositionslederen Aleksej Navalnyj.

Efter hensigten skal der inden for rammerne af Krim Platformen afholdes møder regelmæssigt på flere forskellige niveauer, fx blandt statsledere, udenrigsministre, interparlamentariske grupper og eksperter, i den hensigt at koordinere arbejdet i Krim Platformen. Deltagerne på Krim Platform mødet underskrev på deres møde en fælles deklaration, gående gå at Rusland opgiver annekteringen, frigiver fanger og standser undertrykkelsen af befolkningen bosiddende på Krim.

Det var set fra Kijev skuffende, at store lande som USA, Tyskland og Frankrig ikke sendte statsledere til mødet. Tyskland og USA var repræsenteret ved energiministre, Frankrig ved ministeren for udenrigshandel. Heller ikke præsidenterne fra Bulgarien deltog. Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Moldova, Georgien, Slovenien, Kroatien, Sverige og Finland derimod sendte præsidenter eller regeringsledere til Kijev.

Krim Platformen er mest af alt en symbolsk manifestation.  Mødet i Kijev fandt sted i kølvandet på aftalen mellem USA og Tyskland om at lade Nord Stream 2 projektet færdiggøre. Udsigt til medlemskab af NATO og EU eksisterer ikke, hvilket blev bekræftet under Zelenskyj’s møde for nylig med Biden i Det Hvide Hus. Så der hersker lige nu en del bitterhed i Kij

ev. Det har som tidligere omtalt i mreast.dk ligefrem fået regeringen til at nærme sig Kina for at lægge pres på USA, som lige nu har mange andre problemer at slås med. Historien bruges flittigt. I korridorerne i parlamentet og udenrigsministeriet i Kijev kaldes Tysklands Angela Merkel officielt ”vores Merkel”, men uofficielt ”Frau Rippentrop” Det skriver det polske ”Gazeta Polska” (september 21).

Aftaler mellem Tyskland og Rusland hilses ikke velkomne i Ukraine, Polen og de baltiske lande. De nedlagde fx veto mod et EU-topmøde med Putin. Der er heller ikke megen forståelse for tyske eks-kansler Willy Brandts Ostpolitik og hans klassiske tese, der går på ”Wandel durch Handel”, at samhandel og dialog skaber fred mellem lande. 

Share This