Krigen om retsvæsnet i Polen fortsætter

Jaroslaw Kaczynski under valgkampen i 2015 Foto: Silar

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Landsdækkende demonstrationer, kaotiske scener i parlamentet og protester fra EU har bestemt ikke været ukendt i Polen siden regeringsskiftet i 2015, men protesterne denne gang er måske de stærkeste indtil nu. Oppositionslederen Ryczard Petru truer endda med “udenomsparlamentariske metoder”, hvad det så måtte indebære.

For et år siden gjaldt modstanden indgrebet over for forfatningsdomstolen. Nu gælder det regeringens forsøg på at kontrollere den øvrige del af retssystemet, frem for alt Højesteret (SN), den særlige retskomite (KRS) samt ombudsmandsinstitutionen.

Altafgørende for regeringen er at sikre, at justitsministeriet udpeger dommerne og fører disciplinærsager mod dommere, hvilket bryder princippet om magtens tredeling.  Det indebærer bla. udskiftning af præsidenten for Højesteret (Malgorzata Gersdorf).

Præsident Andrzej Duda har taget forbehold over for lovforslaget om KRS, der skal sikre domstolenes uafhængighed, men de færreste tror, at Duda tør tage et åbent opgør med regeringen. Som sagt af tidligere formand for forfatningsdomstolen, Jerry Stepien er regeringens nye indgreb på retsområdet et led i dens kamp for at få indført en “stærk regering”.

I den brede befolkning er der generelt en lav politisk moral og dertil en udbredt modstand mod retssystemet især pga. langsommelighed i sagsbehandlingerne, og det søger regeringen at udnytte. Men dommere på lavere niveauer gør åben modstand mod topstyring af domstolene. Kort sagt, borgerkrigen i Polen fortsætter, og endda forstærkes.

Europa Kommissionen opfordrede onsdag Polen til at sætte retssystemreformen i bero, da den ifølge kommissionen truer magtens tredeling. Lov og Retfærdighedspartiets formand Jaroslaw Kaczynski betegnede kommissionens udspil som en politisk handling og sagde at EU ikke skal blande sig i Polens interne anliggender.