Krigen i Ukraine, Budapest memorandum´et og valgkampen i Ungarn

Fra et tidligere valg i Ungarn Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: I forbindelse med krigen i Ukraine har der ikke unaturligt været fokus på den aftale der i 1994 blev indgået i Budapest, kaldt Budapest memorandum´et. Ønsket i 1994 var at forhindre atomkrig. Ukraine skulle opgive atomvåben, men fik til gengæld løfter om respekt for landets selvstændighed og territoriale integritet. De våben der befandt sig på ukrainsk territorium var en arv fra Sovjetunionen. Koden til at aktivere atomvåbnene i Ukraine var dog stadig i Ruslands besiddelse. Beslutningen om at opgive atomvåben og Sortehav flåden var ikke let, men ønsket og krævet også af Vesten, herunder USA. Forud for aftalen var Ukraines accept af ikke-spredningaftalen for atomvåben bragt på plads. Budapest memorandum´et blev underskrevet af den daværende ukrainske præsident Leonid Kravcuk og Ruslands Boris Jeltsin. De løfter, Ukraine fik, var groft sagt følgende

Uafhængighed og territorial integritet

Afståelse fra trusler om og brug af magt over for Ukraine

Afståelse fra økonomisk pression

Støtte fra FNs sikkerhedsråd, skulle Ukraine blive truer med atomvåben

Forbud mod at atomvåben over for Ukraine

Konsultationer hvis der opstår fare for, at løftet ikke bliver overholdt

(gengivet i ”Hungary today” 4,3,2022)

Annekteringen af Krim var et klart brud på aftalen fra 1994. Rusland begrundede handlingen med ”kuppet” i Ukraine efter Maidan. 26. februar 2022 begrundede Putin den militære invasion af Ukraine med nødvendigheden af at ”de-nazificere” Ukraine og sikre sig mod en mulig udvidelse af NATO med Ukraine. Faren for at Ukraine får atomvåben igen bliver også nævnt fra russisk side. Budapest memorandum´et er ikke bindende, men trods alt forpligtede for underskriverne. De løfter Rusland fik omkring Sovjetunionens undergang og den tyske genforening, gående på at NATO ikke ville udvide mod øst, var heller ikke bindende. De var mundtlige og derfor uden støtte i en bindende traktat.

Ukraine er som omtalt i mreast en integreret del af valgkampen i Ungarn. Orbán har tilsluttet sig sanktionerne over for Rusland, fordømt invasionen og som andre vestlige lande forbudt ”Russia today” og ”Sputnik” at sende nyheder. Men både Orban og Szijjártó (udenrigsministeren) understreger samtidig behovet for forhandling og dialog og nægter at sende våben fra Ungarn til Ukraine. Oppositionen i Ungarn betragter Orbáns linje som uansvarlig, som en sikkerhedsrisiko. Der skal være valg i Ungarn 3. april. Udfaldet imødeses med stor spænding også uden for Ungarn selv. 

Share This