Kosovo, den ny regering

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kosovo: 3. februar godkendte Kosovos parlament den ny regering ledet af Albin Kurti, leder af anti-establishment partiet ”Vetëvendosje (VV, ”Selvbestemmelse”). VV dannede regering sammen med det mere centrumsøgende Kosovos Demokratiske Liga (LDK). Regeringen vil derudover rumme repræsentanter for landets nationale mindretal, herunder serberne.

De partier der tidligere havde regeringsmagten boykottede afstemningen. Antallet af ministerier er skåret ned fra 21 til 15. VV og LDK har fået hver 6 ministerposter, tre andre gik til repræsentanter for nationale mindretal. Den ny regering vil lægge vægt på økonomiske reformer og fortsætte bestræbelserne for at opnå EU-medlemskab. 

Som beskrevet i en analyse i det polske Center for Øststudier (OSW 5.2.20) er den ny regering en afspejling af det udbredte ønske i befolkningen om radikale reformer og stor utilfredshed med de partier, der i længere tid havde haft regeringsmagten, Kosovos Befrielseshær (KLA), Kosovos Demokratiske Parti (PDK), Alliancen for Kosovos Fremtid (AAK) samt Kosovo Initiativet (NISMA).

Forventningerne er høje, ikke mindst blandt de unge. Gennemsnitsalderen er på blot 29 år, men de svære økonomiske forhold i landet maner til politisk realisme. Præsident Hashim Thaci, tidligere medlem af PDK og oppositionspartierne vil alle gøre alt for at hindre, at den lovede korruptionsbekæmpelse kommer til at ramme dem selv.

Arbejdsløsheden er målt til 31 pct., siden 2014 er 200.000 emigreret. Penge fra dem, der arbejder i udlandet (”remittances”) udgør 15 pct. af landets samlede bruttonationalprodukt (BNP). Reformer i et land som Kosovo er en yderst kompleks sag. EU og USA vil afgjort spille en rolle. Både EU og USA har begge udpeget deres særlige udsendinge for at fremme dialogen mellem Beograd og Pristina.

Det nye regeringsparti Vetëvendosje (VV) blev oprettet i 2010 i protest mod vestlige landes og FN missioner og EU (EULEX). VV mente dengang, at EU og FN holdt hånden over korrupte politikere og krigsforbrydere. Partiet var også imod de forhandlinger med Serbien, der var påbegyndt på EU-initiativ.  

Sidst 1990erne havde Kurti, den ny ministerpræsident, stået i spidsen for pro-uafhængighedsbevægelser blandt studerende. I 1999 idømte en serbisk domstol ham 15 års fængslet. Han blev løsladt, da Milosevic’ regime faldt sammen.

VV har trukket den direkte kritik af Vesten tilbage og også dæmpet de mest radikale politiske slogans. Kurti har lovet at udbygge relationerne til nabolandet Albanien, men også det kan blive svært at opfylde. Albaniens ministerpræsident Edi Rama har store planer, ønsker at repræsenterer albanere på hele Balkan.

VVs koalitionspartnere kan også være en hæmsko for reformer. LDK, Kosovos Demokratiske Liga, var således med i tidligere regeringer, fra 2008-10 og i årene 2014-17. Vestligt uddannede, fx Vjosa Osmani, var højt placeret på partiets valglister. Præsidenten vælges indirekte, af parlamentet. Her var de to nye regeringspartier heller ikke enige. Hertil kommer så de store udfordringer, som forholdet til Serbien og det serbiske mindretal i landet (på 7 pct.) udgør.

Den nye regeringschef har lagt op til en vis forsoning, fx har han udtrykt ønske om at få fjernet den 100 pct. told på import af varer fra Serbien. Den har regeringen i Beograd krævet væk som en forudsætning for at forhandle seriøst med regeringen i Pristina. Men linjen over for Serbien forventes at blive hårdere. At vi kommer til at opleve mere politisk stabilitet er tvivlsomt. Det vil i givet fald være enestående, da stort set alle landene i Sydøsteuropa, også EU-landene Slovenien og Kroatien,  lige nu oplever høj politisk ustabilitet.