Korte nyheder fra kulturens verden

15194378_10154348810604864_1327456352862999345_o

 

 

Kimaf Kim Halling Mortensen

Wajdas sidste film har fået premiere i de polske biografer. Den polske mesterinstruktør Andrzej Wajda døde i oktober 2016. Gennem seks årtier prægede han polsk film, som han i høj grad var med til at sætte på verdenskortet. Hans sidste film ”Powidoki” – på engelsk ”After Image” – nåede at blive Polens seneste kandidat til en Oscar. Filmen er et portræt af avantgardekunstneren og kunstteoretikeren Władysław Strzemiński. Et portræt af stalinismen i Polen, hvor de ideologiske skuer strammedes i uhørt grad. Filmen har modtaget fine anmeldelser i Polen og været vist på en lang række filmfestivaler verden over i efteråret 2016. Det er pt. endnu uvist hvornår filmen vises i danske biografer.

 

Baltisk filmfestival i Aarhus. Biografen Øst for Paradis arrangerer netop i denne weekend og mandag med i samarbejde med Danske Kulturinstitut i Riga filmfestivalen  Baltic Frames 2017. Yderligere information her. Jeg skal naturligvis beklage den sene information om denne festival.

 

Miloš Forman film i Husets biograf. Miloš Forman fylder 85 år d. 18. februar i år. I den anledning inviterer den tjekkiske ambassade til filmforevisning i Husets Biograf. Se billedet.

 

unnamed

Animationsfilmfestival med tjekkiske film. VOID – International Animation Film Festival  løber af stablen i dagene 26. januar – 4 februar 2017 i Cinemateket i København.  Her vises bl.a. tre film af den tjekkiske instruktør, Karel Zeman. Festival har endvidere øst – og centraleuropæiske indslag i en sektion tilegnet musikvideoer. Programmet kan ses her.

 

Nye bogudgivelse på dansk. Fra d. 26. januar kan man købe et af de 20. århundredes væsentligste polske udgivelser: Witold Gombrowicz’ ”Dagbog 1952 1958”.

Værket er udgivet af det knalddygtige forlag Sisyfos. Forlaget beskriver selv sin udgivelsespolitik på følgende vis: ”Sisyfos er fokuseret på at udgive europæisk litteratur, hvor hensynet til kvalitet er det altafgørende parameter. Forlaget har særlig opmærksomhed over for central- og østeuropæisk litteratur, herunder litteratur fra Balkan. Der satses på den æstetisk-formelt bevidste litteratur gerne med politisk eller socialhistorisk interesse”.

Forlaget har tidligere udgivet romanen”Kosmos” af Gombrowicz på dansk. Forlaget har endvidere senest udgivet Dostojevskijs ”Det døde hus” og tidligere værker af østrigske Thomas Bernhard og ungarske László Krasznahorkai. Informationer om disse titler på forlagets hjemmeside.

gombrowicz

Share This