Kontroversiel sproglov vedtaget i Ukraine, nu er ukrainsk det eneste statsprog

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Ukraine: Ukraines parlament har nu endeligt vedtaget loven som gør ukrainsk til det eneste officielle sprog i landet. Afgående præsident Petro Porosjenko vil underskrive loven, inden præsidentembedet bliver overtaget af Ukraines nye præsident Volodymyr Zelenskij, skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.

278 parlamentarikere ud af det 450 personers store ukrainske parlament stemte for loven, som pålægger alle statsansatte, eksempelvis parlamentarikere, dommere, diplomater, soldater, lærere eller læger at tale ukrainsk. Alle officielle meddelelser skal desuden være på ukrainsk. Overtrædelse af loven bliver straffet med bøde, mens at nedværdige det ukrainske sprog kan straffes med fængsel.

Omkring en tredjedel af den ukrainske befolkning, herunder den nyvalgte præsident Volodymyr Zelenskij, betegner russisk som deres modersmål. Den ukrainske opposition og russisktalende generelt betegner loven som diskrimination. Ligeledes Rusland samt Ungarn har protesteret imod loven, som Ungarn betegner som en sproglig og kulturel diskrimination af det ungarske mindretal i Transkarpatien. ota

Share This